Kendskab til menneskerettigheder: Danskere sakker bagud i Skandinavien

Undersøgelsen, gennemført af statslige menneskerettighedsinstitutioner fra de tre lande, har afsløret, at Danmark er bagud i forhold til naboerne, når det kommer til befolkningens kendskab til grundlæggende menneskerettigheder. Blandt 2.500 adspurgte danskere kunne over halvdelen ikke nævne et eksempel på en menneskerettighed. Dette er betydeligt højere sammenlignet med Norge og Sverige, hvor henholdsvis 42 procent og 35 procent af befolkningen oplever samme udfordring.

Det viser sig, at danskernes generelle holdning er, at de værdsætter friheden til meningsytring, tillid til retssystemet og adgang til sundhed og uddannelse. Disse aspekter er imidlertid centrale komponenter af menneskerettighederne, men mange danskere er ikke bevidste om denne sammenhæng.

Sammenhængen mellem bevidsthed og engagement

Undersøgelsens resultater peger også på en tydelig sammenhæng mellem befolkningens bevidsthed om menneskerettigheder og deres støtte til disse. De, der er mest oplyste om deres rettigheder, er også mest engagerede i at beskytte dem og udtrykker større bekymring for menneskerettighedssituationen i deres lande. I alle tre lande fremhæves behovet for beskyttelse af retten til et sundt miljø og adgang til social tryghed, især i usikre tider præget af globale udfordringer som klimaforandringer og politisk uro.

Forskelle i bekymringer blandt skandinaver

I kontrast til danskernes relativt lave bekymring er svenskerne betydeligt mere bekymrede for menneskerettighedernes status i deres land. Svenskere er også mere tilbøjelige til at mene, at regeringen skal gøre mere for at beskytte disse rettigheder, mens danskere i højere grad tror, at deres regering allerede gør, hvad der kan forventes inden for rimelighedens grænser.

Denne fællesnordiske undersøgelse fremhæver, at selvom de skandinaviske lande deler mange grundlæggende værdier, er der markante forskelle i befolkningens forståelse og engagement i menneskerettighedsproblematikkerne. Resultaterne rejser vigtige spørgsmål om, hvordan denne oplysning kan øges og uddybes, især i Danmark, for bedre at kunne tackle både nationale og globale udfordringer.