Arden og omegn

Kendt ansigt bliver ny skoleleder på Arden Skole

Redaktion
Af Redaktion 29. april 2020

Af Carina Kondrup

Det kan nu offentliggøres, at Kirsten Vibjerg tiltræder stillingen som skoleleder her på Arden Skole Pr. 16. maj 2020. Kirsten Vibjerg blev valgt blandt et godt felt på 9 kandidater.

Dagtilbuds- og skolechefen i Mariagerfjord Kommune fremhæver hendes stærke dedikation til folkeskolen som en af grundene til, at valget faldt på hende:

– Kirsten var den absolut stærkeste kandidat og hun er rundet af og bakker op omkring de stærke værdier der er i folkeskolen og jeg glæder mig meget til det fortsatte samarbejde. Hendes ledelseserfaring og samarbejdsevner både med forældre, medarbejdere og kolleger på tværs i organisationen er nogle af grundene til, at valget faldt på Kirsten, slutter Berit Vinther.

Kirsten Vibjerg har siden 2012 været på Arden Skole som afdelingsleder, viceskoleleder og senest konstitueret skoleleder. Før det var hun leder på to forskellige skoler i Aalborg Kommune.

Arden og omegn

Se flere artikler