Rebild og omegn
Kim Dalsgaard Christensen præsenteres som konservativ kandidat
Af Carina Kondrup Endnu er erfaren kandidat præsentes som kandidat til kommunalvalget Kim Dalsgaard Christensen er 49 år og har to store børn. Kim har boet i Støvring i 9 år, er uddannet Civiløkonom og arbejder til daglig som Chief Commercial Officer hos Continia Software A/S i Nørresundby. Kim er meget engageret i lokalsamfundet og […]
Af Carina Kondrup
Endnu er erfaren kandidat præsentes som kandidat til kommunalvalget
Kim Dalsgaard Christensen er 49 år og har to store børn. Kim har boet i Støvring i 9 år, er uddannet Civiløkonom og arbejder til daglig som Chief Commercial Officer hos Continia Software A/S i Nørresundby.
Kim er meget engageret i lokalsamfundet og følger meget med i den lokalpolitiske debat. Han er aktiv i den konservative vælgerforening, hvor han har været medlem af bestyrelsen de senere år.
Kim Dalsgaard Christensen er ikke opvokset i Rebild, men har altid haft en stor tilknytning til området idet Kims oldeforældre havde Roldhøjgård, som er en af de 8 gårde, der var med til at etablere Rebild National Park.
For mig er det vigtigt, at et byråd arbejder aktivt for give børn, unge, familier og erhvervsliv en god fremtid i Rebild Kommune udtaler Kim Dalsgaard Christensen og tilføjer Men også et sted, hvor vi kan give byens borgere mulighed for at have store ambitioner og visioner på de områder, som de arbejder med. Det være sig i en kommunal institution, i et privat erhverv, en forening, det lokale idrætsliv og meget mere. Jeg mener, Rebild Kommune skal være et godt sted at bo og udfolde sig uanset alder!
Borgmesterkandidat Lene Aalestrup glæder sig over, at få endnu en erfaren kandidat med på C-holdet. Kim er altid klar til at komme med gode ideer og input til vores daglige politiske arbejde. Jeg har kendt Kim i mange år, og under seneste valgkamp udfyldte han en stor plads på vores hold, både som kandidat og som en aktiv medspiller i vores kampagneteam udtaler Lene Aalestrup.