Kirkevold og Babayan tilbage til pokalkamp mod OB

5. november 2018

Billetter kan købes her

.
OPTAKT AF DANIEL LINDEMANN JAKOBSEN

Det er blot tre dage siden, at Hobro IK og OB senest spillede mod hinanden, men i morgen mødes de to mandskaber igen, når det går løs i 4. runde i Sydbank Pokalen. Her har Allan Kuhns tropper revanche til gode, efter det i fredags blev til en fynsk sejr på 1-0.

Hobro IK har i de foregående runder sendt IF Lyseng og Ledøje-Smørum Fodbold ud i pokalmørket, mens OB på deres vej har sendt AB og Thisted FC ud af turneringen.

Trænerteamet med Allan Kuhn i spidsen har udtaget følgende trup til i morgen.

1. Jesper Rask
3. Jesper Bøge
6. Nicholas Gotfredsen
7. Vito Hammershøy-Mistrati
8. Frans Dhia Putros
10. Pål Alexander Kirkevold
11. Emmanuel Sabbi
12. Jonas Brix-Damborg
14. Mikkel Mejlstrup Pedersen
17. Edgar Babayan
19. Julian Kristoffersen
20. Collins Tanor
24. Rasmus Minor
28. Mathies Skjellerup
29. Sebastian Grønning
31. Adrian Kappenberger
77. Alexander Baun
80. Quincy Antipas
99. Djiby Fall

Pål Alexander Kirkevold og Edgar Babayan er blevet deres skader kvit og indgår begge i truppen til morgendagens pokalkamp. Danny Olsen, Yaw Amankwah og Jacob Tjørnelund er fortsat ukampdygtige, mens Mathias Haarup og Martin Mikkelsen ikke er udtaget til kampen.

Der er kampstart klokken 17.30 på DS Arena i morgen, men allerede fra kl. 16.30 slås portene op til Sydbanks fanzone bag målet i den nordlige ende af DS Arena. Her er der mulighed for at prøve kræfter med fodbolddart, få klappevifter og deltage i konkurrencen om en VIP oplevelse for fire personer til pokalfinalen i Parken d. 17. maj samt meget mere.

Opgøret vises ikke i TV, hvorfor man er tvunget til at møde op på DS Arena, hvis man vil se kampen. .

Hobro og omegn

Se flere artikler