Hadsund og omegn

Kl. 16 overdrages stafetten på Havnekajen i Hadsund

Det er nu, vi sammen skal kæmpe for en ren fjord, hvis vores børnebørn engang i fremtiden skal have en chance for at opleve en fjord med fisk og liv. Derfor har Danmarks Naturfredningsforening arrangeret at en stafet bliver sejlet fra Thisted igennem 30 fjorde på 30 dage til Christiansborg. Den ankommer i dag d. 26. august til Mariager Fjord, så vi, sammen med en lang række sejl- og roklubber mv., kan føre stafetten fra Hadsund til Hobro.

Kl. 16 overdrages stafetten på Havnekajen i Hadsund
Stafetten. Foto: Danmarks Naturfredningsforening Mariagerfjord
Af Benedikte Jensen 26. august 2024

Vi starter i Hadsund kl. 16 ud for Davinci, hvor DNs lokalformand Mikael Kau efter en kort tale starter sejladsen. Kutteren Anton fra ”Levende Hav” og galeasen Agape fører an, og undervejs støder flere både til, inden det slutter i Hobro ca. kl. 20 ved det ”Røde Pakhus”.

Alle kan deltage ved at tage fotos, enten når man sejler eller ser til fra land. Del fotografierne på de sociale medier, og send dem gerne til 30fjorde@dn.dk. Så vi opfordrer alle, som har et skib, en jolle, en kano, en kajak eller et paddelboard, til at sejle ud og hilse på karavanen, når den kommer forbi.

Program

  • Kl. 16 Hadsund: Havnekajen ved ”Davinci”: Kutteren Anton overdrager stafetten til Mariager Fjord. DNs lokalformand Mikael Kau holder tale og stafetten føres ind af fjorden af sejlere og roere mod Hobro
  • Kl. 18 Mariager: Sejlere og roere mv. slutter sig til bådene fra Hadsund
  • Kl. 20 Hobro: Havnekajen ved ”Det Røde Pakhus” Bådene ankommer med stafetten. DNs lokalformand Mikael Kau holder tale og stafetten sendes videre til Randers Fjord med kutteren Anton

Følgende klubber har foreløbig tilmeldt sig, men alle kan være med

Skibet Agape, Hadsund Roklub, Kajakbumserne, Hadsund Sejlklub, Dykkerklubben Cimbrerne, Mariager Sejlklub, Mariager Høj- og efterskole, Hobro Roklub, Foreningen ”Levende Hav”, Mariager Kajakklub.

Pinsestævne i Bønderskovens rideklub: Glade ryttere, spænding og store præstationer

Læs også: Pinsestævne i Bønderskovens rideklub: Glade ryttere, spænding og store præstationer

Kom helt tæt på Hadsunds nye boligområde – Fjordpunkt – med åbent hus søndag den 15. juni

Læs også: Kom helt tæt på Hadsunds nye boligområde – Fjordpunkt – med åbent hus søndag den 15. juni

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Hadsund og omegn

Se flere artikler