Mariagerfjord og omegn

Klar til Maritimt Kulturcenter Mariagerfjord

.Pressemeddelelse fra Mariagerfjord kommune: Hobro Træskibsværft skal i løbet af de kommende to år åbnes for offentligheden og omdannes til et maritimt kulturcenter med fokus på de maritime håndværk og fjordens oplevelsesmuligheder. Mariagerfjord Kommune og Realdania står bag etableringen af Maritimt Kulturcenter Mariagerfjord, og parterne kan i dag efter at have afholdt prækvalifikation på projektet […]

Klar til Maritimt Kulturcenter Mariagerfjord
10. oktober 2013
Af Redaktion

.
Pressemeddelelse fra Mariagerfjord kommune:

Hobro Træskibsværft skal i løbet af de kommende to år åbnes for offentligheden og omdannes til et maritimt kulturcenter med fokus på de maritime håndværk og fjordens oplevelsesmuligheder.

Mariagerfjord Kommune og Realdania står bag etableringen af Maritimt Kulturcenter Mariagerfjord, og parterne kan i dag efter at have afholdt prækvalifikation på projektet offentliggøre navnene på de tre hold, der hen over vinteren skal komme med deres forslag til form og indhold i det maritime kulturcenter. De tre hold er:

Transform i samarbejde med Erik Møller Arkitekter, Stokvad & Kerstens Rådgivende Ingeniører, Kristine Jensens Tegnestue og CAT Media
E+N Arkitektur i samarbejde med Vibeke Rønnow Landskab, Kvorning Design & Kommunikation, MOE Rådgivende Ingeniører og restaureringsingeniør Keld Abrahamsen
Cubo Arkitekter A/S, Niras A/S, Møller og Grønborg og Kollision Aps.

Der har været stor interesse for at deltage i konkurrencen, som skal give bud på, hvordan nye bygninger og anlæg til formidling og faciliteter til værftets brugere kan indpasses i et sårbart kulturmiljø. Konkurrencen afsluttes ultimo februar 2014, og det maritime kulturcenter forventes åbnet i december 2015.

For yderligere information
Projektleder Eske Møller, Realdania: 70 11 66 66
Projektleder Anne Iversen Hansen, Mariagerfjord Kommune: 97 11 36 80

FAKTA
Maritimt Kulturcenter Mariagerfjord skal understøtte det aktive byliv i Hobro og åbne et bevaringsværdigt kulturmiljø for offentligheden. Centret etableres som en del af Hobro Træskibsværft, der ligger for enden af pakhusmiljøet langs Søndre Kaj. Med etableringen af Maritimt Kulturcenter Mariagerfjord bliver værftsområdet åbnet for byens borgere og besøgende. Ved at følge en særlige formidlingssti kan de besøgende opleve værftets løbende arbejde. Det nye stisystem vil samtidig øge sammenhængen mellem selve byen, værftsområdet og de eksisterende stier langs fjorden op mod Østerskoven.

Udviklingen af Maritimt Kulturcenter skal ses i sammenhæng med Mariagerfjord Kommunes status som kulturarvskommune. Havneområdets originale Klondyke-karakter bliver omdrejningspunktet for at skabe et aktivt og levende kulturmiljø samt en række arbejdende værksteder for lokale ildsjæle. På den måde vil formidlingen af de gamle, maritime håndværk blive en del af projektet.

Projektets samlede budgetramme er på 16,5 mio. kr. Heraf bidrager Mariagerfjord Kommune, Grøn Vækst og nordjyske fonde med 9 mio. kr. og Realdania med 7,5 mio. kr. En del af beløbet vil gå til renovering af bolværker og kajanlæg, som ligger udenfor konkurrencen.

Ny kalender klar for affaldsafhentning i Mariagerfjord 2025

Læs også: Ny kalender klar for affaldsafhentning i Mariagerfjord 2025

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Mariagerfjord og omegn

Se flere artikler
×

Vær med i vores Julekalender og vind præmier

Ny kalender klar for affaldsafhentning i Mariagerfjord 2025

Læs også: Ny kalender klar for affaldsafhentning i Mariagerfjord 2025