Nyheder

Klarskov og Mathiassen deler på Ring Djursland

.Det blev en sejr til hver af spydspidserne i dette års Citroën DS3 Cup på Ring Djursland. Den kuperede bane på Jyllands næsetip fejrede 50-årsjubilæum i weekenden. Desværre havde vejrguderne ikke fået invitationen, og første løb blev kørt i øsende regnvejr. Det gav tæt race i begyndelsen af løbet, hvor Mathiassen i den gule DS3 […]

Klarskov og Mathiassen deler på Ring Djursland
17. august 2015
Af Redaktion

.
Det blev en sejr til hver af spydspidserne i dette års Citroën DS3 Cup på Ring Djursland.

Den kuperede bane på Jyllands næsetip fejrede 50-årsjubilæum i weekenden. Desværre havde vejrguderne ikke fået invitationen, og første løb blev kørt i øsende regnvejr.

Det gav tæt race i begyndelsen af løbet, hvor Mathiassen i den gule DS3 skyggede polesitter Rasmus Klarskov og flere gange lurede på en mulighed. Midtvejs i løbet så det dog ud til, at Hobro-køreren måtte slippe den førende, og Rasmus Klarskov kunne køre sikkert til sin sjette sejr i år.

Bag ham var der god afstand til Mathiassen, der ligeledes havde trukket et godt polster ud til den tredjeplacerede, weekendens overraskelse Karin-Elise Fossen. Den norske racerkvinde havde vist fart også i kvalifikationen og fulgte op med en podieplacering og dermed årets bedste resultat.

Bag hende var Marcus Påverud firer og fortsat i front blandt nordmændene.
Hayden Brammer, Emrik Smedberg og Rune Staudt fulgte efter sidstnævnte havde længe ligget med foran, men blev klemt ned på tredjepladsen i starten og havnede i infight med Jørgen Worthmann. Slagtermesteren forbremsede sig selv og måtte se resten af løbet fra banens midte.

I andet løb blev der vendt op og ned på toppen i startopstillingen, og da banen samtidig var tørret op mellem DTC-løbene, kunne Jacob Mathiassen udnytte forholdene optimalt og kørte til en sejr foran svenske Emrik Smedberg.
Dermed fik Hobro-køreren oprejsning fra et crash i tidtagningen lørdag, hvilket kostede masser af arbejde for mekanikerne.

Jørgen Worthmann revancherede sig fra sit uheld i første løb og tog tredjepladsen foran Klarskov og Fossen, der igen var bedste nordmand.

Toppen i første løb på Ring Djursland:

1 Rasmus Klarskov Citroën DS3 Cup Racer 16 omg
2 Jacob Mathiassen Citroën DS3 Cup 16
3 Karin Elise Fossen Citroën DS3 16
4 Magnus Pavrud Citroën DS3 16
5 Hayden Brammer Citroën DS3 16
6 Emrik Smedberg Citroën DS3 16
7 Rune Staudt Citroën DS3 15
8 Frederik Calundan Citroën DS3 14
9 Jørgen Worthmann Citroën DS3 Cup Racer 5
10 Andreas Nesset Citroën DS3 4

Toppen i andet løb på Ring Djursland:

1 Jacob Mathiassen Citroën DS3 Cup 17 omg
2 Emrik Smedberg Citroën DS3 17
3 Jørgen Worthmann Citroën DS3 Cup Racer 17
4 Rasmus Klarskov Citroën DS3 Cup Racer 17
5 Karin Elise Fossen Citroën DS3 17
6 Hayden Brammer Citroën DS3 17
7 Frederik Calundan Citroën DS3 17
8 Magnus Pavrud Citroën DS3 15
9 Andreas Nesset Citroën DS3 11
10 Jesper Ole Seir Ternvalt Citroën DS3 6

I den samlede stilling fører Rasmus Klarskov med 166 point foran Jacob Mathiassen med 137. Jørgen Worthmann indtager tredjepladsen med 98 point.

Næste løb er til Grand Prix Danmark på FDM Jyllandsringen den 28.-30. august.

Lærer på Mariager Skole får særlig pris – læs nomineringen her

Læs også: Lærer på Mariager Skole får særlig pris – læs nomineringen her