Klimabekymring er stærkt dalene blandt danskerne

Bekymringen falder markant

I målingen svarer 52 procent af de adspurgte, at de er helt enige eller overvejende enige i, at klimaforandringerne kan få alvorlige konsekvenser for dem og deres familier. Det er et markant fald fra 2022, hvor hele 60 procent af danskerne var bekymrede.

Villigheden til klimahandling svækkes

Undersøgelsen viser desuden, at færre danskere er villige til aktivt at reducere deres egen CO2-udledning. Syv procent siger, at de i løbet af det seneste år er blevet mindre villige til at begrænse deres udledning. I 2022 var tallet kun to procent.

Andre kriser trækker opmærksomhed

Ifølge professor og sociolog Bente Halkier fra Københavns Universitet skyldes udviklingen blandt andet, at klimabekymringen for tiden bliver overskygget af andre kriser, eksempelvis Europas sikkerhedspolitiske situation.

Behov for strukturelle ændringer

Andrea Veggersby Lind, forsker i klima- og socialpsykologi ved Københavns Universitet, forklarer udviklingen med, at mange danskere allerede har forsøgt at ændre deres livsstil i en mere klimavenlig retning.

– Det er naturligt, at man på et tidspunkt rammer en mur, hvor der kræves større strukturelle ændringer, eksempelvis bedre muligheder for at vælge togferie frem for fly, siger hun.

Hun understreger samtidig, at tallene ikke viser nogen voldsom udvikling, men snarere afspejler en vis stabilitet i danskernes klimaindsats.

Alder og indkomst spiller ind

Undersøgelsen peger også på, at alder og indkomst har betydning for holdningen til klimaet. De yngste voksne mellem 18 og 29 år føler sig mindst ansvarlige for at bekæmpe klimaforandringerne, mens personer i alderen 60 til 69 år oplever det største ansvar.

Personer med en årlig indkomst på knap én million kroner er desuden dem, som er mindst villige til at ændre livsstil af hensyn til klimaet.

Megafon-målingen er baseret på svar fra 1027 personer og blev gennemført i perioden fra den 14. til 18. marts 2025.