Mariagerfjord og omegn

Klubmesterskab for de firbenede

.Lørdag, den 29. juni holdt Dansk Politihundeforenings Hobro afdeling Karen Brobergs Mindekonkurrence for såvel kårede som ukårede hunde. I de ukåredes klasse var der deltagelse af hunde på meget forskelligt træningsniveau, så foruden nogle af de sædvanlige øvelser fra foreningens konkurrenceprogram, var der også indlagt specielle øvelser. Hundene skulle bl.a. gennem agilitybanens forskellige forhindringer. Afdækning, […]

Klubmesterskab for de firbenede
Af Redaktion 3. juli 2013

.
Lørdag, den 29. juni holdt Dansk Politihundeforenings Hobro afdeling Karen Brobergs Mindekonkurrence for såvel kårede som ukårede hunde.

I de ukåredes klasse var der deltagelse af hunde på meget forskelligt træningsniveau, så foruden nogle af de sædvanlige øvelser fra foreningens konkurrenceprogram, var der også indlagt specielle øvelser. Hundene skulle bl.a. gennem agilitybanens forskellige forhindringer. Afdækning, hvor hunden skulle ligge i 2½ minut, det var så hundeførerens opgave selv at beregne tiden uden brug af ur eller lignende. En anden øvelse gik ud på, at hundeføreren fik 1 minut til at se 10 forskellige genstande på et fad. Herefter blev genstandene dækket til, og så begyndte dommeren at distrahere med lidt løs snak om mangt og meget, inden hundeføreren blev spurgt om, hvilke genstande man kunne huske. Af de konkurrencemæssige øvelser var der lydighedsøvelser og forskellige vendinger.
Denne klasse blev vundet af Pia B. Jørgensen, Hørby Skoleby, med schæferen Penny. Nr. 2 blev Annebirthe Barrett, Hobro, med rottweileren Freja. 3.-pladsen blev besat af Hanne C. Jørgensen, Nørager, med schæferen Wimmer.

De kårede hunde skulle igennem Politihundeforeningens program for unghundeklassen, og her løb Tina Veisene, Rold, med schæferen Missy af med 1.-pladsen, skarpt forfulgt af Henning Guldager, Mejlby, med schæferen Shadow.

Konkurrencen for de ukårede hunde var tilrettelagt af Tina Veisene, og Hanne Jørgensen havde tilrettelagt øvelserne for de kårede hunde, og med hjælp fra klubbens medlemmer og frivillige lykkedes det at få begge konkurrencer afviklet samme dag, selv om det var en af de sommerdage, hvor vejret viste sin mangfoldighed: det regnede stort set hele formiddagen, og så skinnede solen flot om eftermiddagen.

Konkurrencen var samtidig sommerafslutning, hvilket blev fejret med grillpølser. Træningen starter op igen torsdag, den 1. august for medlemmer, og den 22. august er der indskrivning til efterårets lydighedshold, hvor kursister kan deltage. Kurset her afvikles over 10 lektioner, hvor hunde og hundeførere gives de fornødne færdigheder til at opnå et godt og positivt makkerskab med henblik på at få en lydig hund, som ikke trækker i snoren på lufteturen og bl.a. kommer, når man kalder, fortæller formanden John Sørensen.

Foreningsværksted med Jonathan Linnemann: AI kan lette foreningsarbejdet

Læs også: Foreningsværksted med Jonathan Linnemann: AI kan lette foreningsarbejdet

Unik jobmulighed: Bliv vært for uforglemmelige knallertoplevelser ved Mariagerfjord

Læs også: Unik jobmulighed: Bliv vært for uforglemmelige knallertoplevelser ved Mariagerfjord

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Mariagerfjord og omegn

Se flere artikler