Alarm 112

Knojern, totenschlæger og kniv i Hobros natteliv

Fredag aften udspillede der sig en ret dramatisk hændelse i Hobros natteliv. En mand optrådte både beruset, aggressivt og ikke mindst bevæbnet i området omkring Østergade. Det oplyser politikommissær Ann-Britt Miller fra Hobro Politi og uddyber: – Manden var meget beruset og opførte sig aggressivt i gaden, hvorfor en patrulje blev sendt til stedet. Her […]

Knojern, totenschlæger og kniv i Hobros natteliv
12. februar 2024
Af Redaktion

Fredag aften udspillede der sig en ret dramatisk hændelse i Hobros natteliv. En mand optrådte både beruset, aggressivt og ikke mindst bevæbnet i området omkring Østergade. Det oplyser politikommissær Ann-Britt Miller fra Hobro Politi og uddyber:

– Manden var meget beruset og opførte sig aggressivt i gaden, hvorfor en patrulje blev sendt til stedet. Her ville man kropsvisitere manden, hvilket han modsatte sig.

Kropsvisiteringen blev dog gennemført alligevel, hvilket også viste sig at være en god idé. Manden havde nemlig både knojern, totenschlæger og kniv på sig, hvilket han blev sigtet for.

– Manden blev kørt til detentionen i Aalborg, slutter Ann-Britt Miller af.

Tyveri fra shelterplads ved Assens

Læs også: Tyveri fra shelterplads ved Assens

Tilmeld dig vores nyhedsbrev