Nyheder

Kom gratis på forårsmesse og mød Mariagerfjord

.Mariagerfjord Kommune, Mariagerfjord Erhvervsråd og Ildsjælegruppen Noget for livet er igen i år med på årets Forårsmesse i Aalborg Kongres og Kulturcenter. Budskabet til de besøgende er klart: Flyt til Mariagerfjord og spar tusindevis af kroner. Den 20.-22. marts er der Forårsmesse i Aalborg Kongres og Kulturcenter med omkring 200 forskellige udstillere, som præsenterer nyheder, […]

Kom gratis på forårsmesse og mød Mariagerfjord
12. marts 2015
Af Redaktion

.
Mariagerfjord Kommune, Mariagerfjord Erhvervsråd og Ildsjælegruppen Noget for livet er igen i år med på årets Forårsmesse i Aalborg Kongres og Kulturcenter. Budskabet til de besøgende er klart: Flyt til Mariagerfjord og spar tusindevis af kroner.

Den 20.-22. marts er der Forårsmesse i Aalborg Kongres og Kulturcenter med omkring 200 forskellige udstillere, som præsenterer nyheder, trends og produkter inden for hus, have, bolig, fritid, rejser, mad, stil og velvære.

Blandt de mange spændende udstillere kan man også møde Mariagerfjord Kommune på stand nr. 158, hvor medarbejdere fra kommunen, erhvervsrådet og lokale ildsjæle fra “Noget for livet” står klar til at fortælle alle interesserede om fordelene ved at flytte til Mariagerfjord.

10.000 kontante fordele
Og det er hårdtslående og kontante argumenter Mariagerfjord har med på messen. Beregninger har nemlig vist, at hvis man flytter fra en større by som fx Aalborg til Mariagerfjord, kan man spare, hvad der svarer til 10.000 kr. om måneden + udgiften til en ekstra bil.

– I Mariagerfjord Kommune er du tæt på det hele: Indkøbsmuligheder, fritidsinteresser, uddannelsesinstitutioner – og så kan du nå 417.000 arbejdspladser inden for en time, fortæller Sitte Jensen fra Mariagerfjord Kommune.

Sitte Jensen er en af dem, der står klar på Mariagerfjord-standen til at fortælle besøgende om blandt andet ledige byggegrunde i kommunen.

Bosætningsstrategi virker
Deltagelsen på forårsmessen er blot ét i en lang række af tiltag for at gøre potentielle tilflyttere opmærksomme på alle fordelene ved at flytte til det naturskønne Mariagerfjord. Og de mange tiltag virker, for nye tal har vist, at Mariagerfjord Kommune er blevet en tilflytter-kommune.

– Men det får os ikke til at hvile på laurbærrene. Vi bliver ved at investere både penge og kræfter i at markedsføre Mariagerfjord overfor potentielle tilflyttere, fastslår erhvervsdirektør Torben Ladefoged fra Mariagerfjord Erhvervsråd.

Han lover i samme åndedrag, at der også fremover vil komme skæve og utraditionelle markedsføringstiltag for at tiltrække endnu flere nye borgere.

Kom gratis på messen
Har man lyst til at møde Mariagerfjord Kommune og de mange andre spændende udstillere på forårsmessen, kan man printe en gratis billet på www.mariagerfjord.dk.

Hadsunds tidligere politistation til salg: En unik liebhaverbolig med historie

Læs også: Hadsunds tidligere politistation til salg: En unik liebhaverbolig med historie