Nyheder

Kom med til Kvinde- og venindedag i dag

Mød Anne Hjernøe

Kom med til Kvinde- og venindedag i dag
16. september 2023
Af Redaktion

Lørdag den 16. september åbner Madammerne i Hadsund dørene i Hadsund KulturCenter fra kl. 13.30-17.0 til årets Kvinde- og venindedag. Igen i år byder dagen på shopping, hyggeligt samvær, lidt lækkert til ganen, lodtrækning og foredrag med Anne Hjernøe.

Anne Hjernøe kommer forbi og holder et inspirerende foredrag om “Den stærke overgang”. Det er Annes egen historie om, hvordan hun selv er påvirket af hormonerne, der forlader kroppen. Der vil være lærerige statements fra kvinder i overgangsalderen, og med et fokus på mad, søvn, træning, vægt, sex, kosttilskud og hormoner vil du kunne finde inspiration til dit eget liv og din egen overgang. Der bliver gjort op med de tabuer, som overgangsalderen altid har været forbundet med, og sammen taler vi om tingene, får dem frem i lyset og vender dem med vores veninder.

Shopping og hyggeligt samvær
Vi åbner dørene kl. 13.30, og efter en kort velkomst er der mulighed for shopping og lidt mundgodt frem til kl. 15.00, hvor Anne Hjernøe går på scenen. Se mere om dagens program og vær med til en hyggelig og informativ dag ved at sikre dig en billet til 175 kr. på www.kulturfjorden.dk.

Hjælp til julen: Røde Kors Hadsund åbner for ansøgninger om julehjælp

Læs også: Hjælp til julen: Røde Kors Hadsund åbner for ansøgninger om julehjælp