Hadsund og omegn

Kom til debatmøde i Valsgård: Hvad betyder den grønne trepart for vores lokalområde?

Torsdag d. 16. januar kl. 19.00 inviteres alle til debatmøde i Valsgård Kultur- og Forsamlingshus, hvor temaet er den store grønne treparts-aftale. 

Kom til debatmøde i Valsgård: Hvad betyder den grønne trepart for vores lokalområde?
Medlem af Folketinget Per Husted (S). Fotograf: Marie Hald
Af Benedikte Jensen 9. januar 2025

Aftalen blev kaldt for historisk, da repræsentanter for landbruget, industrien og naturen samlede sig om en forståelse for, hvordan danmarkskortet skal se ud i fremtiden.

Men hvad betyder aftalen for vores lokalområde? Hvilken betydning kan den få for borgere, erhvervsliv og kommunale projekter i Mariagerfjord Kommune?

Stærkt panel og fagligt oplæg

Aftenen indledes med et fagligt oplæg af Lars Højmark, fagchef i Mariagerfjord Kommune, som vil forklare, hvad aftalen kan betyde for vores kommune.

Derefter overtager debatten, hvor to erfarne folketingspolitikere står klar til at svare på spørgsmål og udveksle synspunkter. Panelet består af Per Husted (Socialdemokratiet) og Kim Edberg Andersen (Danmarksdemokraterne), som vil komme med deres respektive vinkler på, hvordan Grøn Trepart kan forme fremtidens Danmark – og ikke mindst vores lokalområde.

Debatten ledes af Jesper Mikkelsen, byrådsmedlem for Venstre og formand for Udvalget for Klima og Landdistrikter.

Træningsløb i Linddale: Mariager Fjord OK inviterer til orienteringsløb i skoven for både nybegyndere og erfarne løbere onsdag d. 21. maj

Læs også: Træningsløb i Linddale: Mariager Fjord OK inviterer til orienteringsløb i skoven for både nybegyndere og erfarne løbere onsdag d. 21. maj

Alle er velkomne

Alle er velkomne og arrangementet er gratis. Tilmelding er ikke nødvendigt, men så arrangørerne ved, hvor mange stole de skal sætte frem, må tilmelding meget gerne ske her: Debatmøde om Grøn Trepart | Facebook

Veteranbiler indtager Aa Mølle: Mariager Fjord får et nyt biltræf i morgen

Læs også: Veteranbiler indtager Aa Mølle: Mariager Fjord får et nyt biltræf i morgen

To unge mænd anholdt for bedrageri mod ældre kvinder i Mariagerfjord

Læs også: To unge mænd anholdt for bedrageri mod ældre kvinder i Mariagerfjord

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Hadsund og omegn

Se flere artikler