Kom til Iværksættercafé og få inspiration til hvordan du sælger dine produkter

7. oktober 2018

.Af Klaus Hansen Det er ikke ualmindeligt at vi hører iværksættere sige Jeg er ikke sælger. Et udsagn, der ofte dækker over en usikkerhed over hvordan man er en god sælger. Som udgangspunkt har alle iværksættere imidlertid et godt fundament til at blive gode sælgere, fordi de har begejstringen for det produkt eller den service…

.
Af Klaus Hansen

Det er ikke ualmindeligt at vi hører iværksættere sige Jeg er ikke sælger. Et udsagn, der ofte dækker over en usikkerhed over hvordan man er en god sælger. Som udgangspunkt har alle iværksættere imidlertid et godt fundament til at blive gode sælgere, fordi de har begejstringen for det produkt eller den service man tilbyder. Det er en af de allervigtigste forudsætninger for at kunne skabe interesse hos andre.

Hvis du kan genkende situationen så deltag gerne i Mariagerfjord Erhvervsråds kommende Iværksættercafé, hvor vi sætter fokus på det personlige salg.

Mariagerfjord Erhvervsråd har inviteret salgschef Martin Linnemann Krogh fra Nordjyske Medier, som vil give dig råd og vejledning til hvordan du kan booste salget i din virksomhed.

Efter oplæggene vil der være mulighed for at få sparring fra iværksætterkonsulenter, revisor, markedsføringsekspert og advokat, som står klar til at svare på både store og små spørgsmål specifikt i forhold til din virksomhed eller forretningsidé. De giver også gode råd og vejledning til, hvordan du som iværksætter kommer videre med dine planer.

Det er gratis at deltage i iværksættercafeen, men af hensyn til planlægningen, er tilmelding nødvendig senest mandag d. 8. oktober.

Tilmeldingen sker på Erhvervsrådets hjemmeside www.mfer.dk. Iværksættercafeen findes sted onsdag d. 10. oktober kl. 17-21 hos Jakob Møllers Gaard, Jacob Møllersgade 4 – 9560 Hadsund.