.
AF Klaus Hansen
Det sker, fordi kommunens ønsker at anerkende den flotte indsats, som de frivillige bidrager med for at give kommunens ældre en god og værdig tilværelse.
– I vores kommune er der heldigvis mange mennesker, der gør en frivillig indsats for at give vores ældre en god og indholdsrig dagligdag. De fortjener alle en kæmpe stor anerkendelse og den får de, når vi holder Frivillig Fredag i slutningen af september, fortæller Jan Andersen, som er formand for Udvalget for Sundhed og Omsorg i Mariagerfjord Kommune.
– På Frivillig Fredag uddeler vi årets frivilligshedspris på ældreområdet. Prisen går til et menneske eller en forening, som yder en helt ekstraordinær indsats for at styrke vores ældres livskvalitet, der fortjener en særlig anerkendelse, siger Jan Andersen.
I år finder Frivillig Fredag sted i Hobro Idrætscenter den 28. september og Jan Andersen håber, at mange tager i mod opfordringen om at indstille frivillige til årets pris.
– Det er et kæmpe skulderklap at blive indstillet til prisen, så hvis du kender en frivillig, der gør en forskel for vores ældre borgere, så skal du ikke tøve med at sende en indstilling til kommunen, slutter Jan Andersen.
Man kan indstille til prisen ved at sende mail til fagkonsulent Thorbjørn Aagaard på thaag@mariagerfjord.dk eller kontakte ham på telefon 51 31 39 74. Sidste frist for at indstille til prisen er den 7. september kl. 12.
Læs også: