Erhverv
Kommunens største plantecenter er klar til stor åbningsfest i Hadsund efter vinterlukning
Efter fire måneders vinterlukning slår ME Havecenter i morgen, lørdag den 1. marts, igen dørene op for kunderne. Den store åbningsfest markerer begyndelsen på en ny sæson, og både medarbejdere og ledelse glæder sig til at byde velkommen.
Forberedelserne har været intense
Op til åbningen har der været travlhed bag kulisserne. Alt har skulle rengøres og gøres klar til at modtage de mange kunder som har længes at indkøbe planter og udstyr til deres haver.
Forsinkede leverancer betød, at hylderne har stået tomme længere end ønsket. Heldigvis har de kunne bruges til at tage et hvil på.
Personalet har arbejdet i døgndrift for at få alt klar til den store dag.
”Det har været en hård kamp imod tiden, men vi nåede det, og jeg er mega stolt af hele holdet,” siger Line Ravnborg Møller, daglig leder af ME Havecenter.
Gode tilbud og forårsstemning
Åbningen bliver fejret med en række gode tilbud, og butikken opfordrer kunderne til at følge med på deres Facebook-side for løbende opdateringer af nye tilbud i den kommende tid. Dørene åbner kl. 09:00, hvor kunder kan se de nye varer og nyde den hyggelige stemning i det lokale plantecenter, som er beliggende, Industriparken 32, 9560 Hadsund.
Fra lille virksomhed til lokalt kraftcenter
ME Havecenter er en del af familievirksomheden ME Haveservice & Anlæg og er vokset markant gennem årene. Med 280 m² drivhus, 3000 m² udeareal, en stor lagerhal og et team på 13 medarbejdere er det i dag kommunens største plantecenter.
Så hvis du mangler inspiration til forårshaven, er ME Havecenter klar til at hjælpe fra lørdag morgen. Hele teamet ser frem til at tage imod kunder og venner af huset til en festlig genåbning, med en masse nye varer og gode tilbud som du kan se herunder.