Arden og omegn

Konservative Mariagerfjord afholder generalforsamling i lyset af medlemsfremgang og et fremragende kommunal- og regionsvalg

Redaktion
Af Redaktion 8. februar 2022

Af Klaus Hansen

Konservative Mariagerfjord har i den forløbne uge afholdt ordinær generalforsamling i Mariager.

I formandens beretning var der stor glæde over en markant medlemsfremgang og især over den store fremgang ved valget i november 2021, hvor konservative fik tre mandater i Byrådet og et i Regionsrådet. Ifølge formanden bunder de gode resultater i hårdt arbejde samt det gode fællesskab og engagement, som har været kendetegnet for arbejdet i lokalforeningen og for Det Konservative Folkeparti i almindelighed.

Karsten Elkjær, Hadsund, blev genvalgt som formand, og Simon Linde, Mariager, blev valgt som ny næstformand.

På baggrund af det gode valgresultat og forventet øget aktivitet i den kommende periode, valgte man at udvide bestyrelsen til det maksimale ifølge vedtægterne, nemlig 11.

Efter Generalforsamlingen konstituerede bestyrelsen sig med Kristian Willadsen som kasserer, Bent Verner Madsen og Kristian Willadsen som IT- og webansvarlige og Jytte Birkkjær som sekretær/kartoteksholder og presseansvarlig.

Ud over de nævnte består bestyrelsen af Jens-Henrik Kirk, Niels Nielsen, Christian Johnson, Belinda Vendelbo, Bjørn Scherbarth og nyvalgte Lise-Lotte Wagner.

På Generalforsamlingen gav Jens-Henrik Kirk en orientering om byrådsarbejdet i det forløbne år, og kunne glæde sig over de mange projekter, det var lykkedes at få med i budget 2022 blandet andet en fjordstrategi, Europa folkemøde i Mariager, tilskud til pasning af egne børn og parterapi blot for at nævne nogle få. Der arbejdes endvidere på at få en campus til Hobro bycentrum.

Den politiske drøftelse bød på en præsentation af den nye byrådsgruppe, hvor, Jens-Henrik Kirk, Christian Johnson og Laura Holm indledte med en kort præsentation og fik mulighed for at fortælle, hvilke poster, de var tildelt og hvilke emner og projekter, de hver især vil koncentrere deres arbejde om i byrådet.

Jens-Henrik Kirk, 2. viceborgmester, medlem af Økonomiudvalget, Formand for Kultur og Fritid, hvor der i den kommende periode vil være mange aktiviteter, ikke mindst i forbindelse med Det Europæiske Folkemøde i Mariager i august. Herudover plads i Regionsrådet, hvor opgaverne vil være inden for Regional Udvikling, Digitalisering og Innovation samt Klima, Miljø og Bæredygtig Udvikling

Christian Johnson, medlem af Økonomiudvalget og Teknisk Udvalg, hvor han i stor udstrækning vil have fokus på trafikudfordringerne, havneprojekter inkl. miljøtiltag i Hobro.

Laura Holm, medlem af Børn og Familie, hvor fokus vil være på børnepasning generelt og aktiviteter for unge, medlem af det nye Klima og Landdistriktsudvalg. Endvidere vil bosætning og livet på og ved Fjorden også være i fokus..

Arden og omegn

Se flere artikler