Af Klaus Hansen
Gør en forskel – Bliv kampagneleder.
KAMPAGNELEDER TIL KRÆFTENS BEKÆMPELSES LANDSINDSAMLING I HOBRO D. 29. MARTS 2020
Som kampagneleder står du i spidsen for Kræftens Bekæmpelses landsindsamling i Hobro.
Du bliver en del af et fællesskab med de øvrige kampagneledere i region Nordjylland og med Kræftens Bekæmpelses landskontor.
Du er selv med til at bestemme hvor mange aktiviteter, du vil igangsætte, og hvordan du vil tilrettelægge indsamlingen.
Landskontoret leverer materialer, stiller systemer til ruteplanlægning og indsamlerhåndtering til rådighed.
Du får god erfaring med at organisere en aktivitet, det involverer mange mennesker.
Du kommer til at møde mange andre fra dit lokalområde.
Du får gode oplevelser sammen med andre frivillige.
Du gør en konkret forskel for kræftsagen.
Dine opgaver:
Som kampagneleder skal du løse en række opgaver ofte i samarbejde med andre frivillige.
Rekruttere et team af frivillige hjælpere til at hjælpe med forberedelserne.
Hverve indsamlere i dit område.
Lave aftale med en bank om optælling af penge på indsamlingen.
Lave ruter til indsamlerne.
Skabe lokal opmærksomhed om landsindsamlingen.
Gøre indsamlingsstedet klar og skabe gode rammer for indsamlerne.
Udlevere materialer til indsamlerne.
Optælle pengene i samarbejde med en bank og give landskontoret besked om resultatet.
Du bliver inviteret til kampagnestartsmøde i januar og modtager nyhedsbreve.
Vores tidligere kampagneleder hjælper dig meget gerne igang.
Er du interesseret og vil have flere oplysninger, er jeg klar til at hjælpe dig:
De bedste hilsner
Jytte Jørgensen
Formand for Kræftens Bekæmpelse Mariagerfjord Lokalforening
Tlf.: 6179 5438
Mail: jyttehadsund@email.dk