Alarm 112
Kraftig brand i Valsgård fredag aften
Fredag aften omkring kl. 18 blev Nordjyllands Beredskab tilkaldt til en brand i en villa på Frisdals Alle i Valsgård. Ved ankomsten var huset allerede overtændt, og tæt røg havde spredte sig over byen.
Af hensyn til borgernes sikkerhed blev beboerne i området opfordret til at holde sig indendørs og lukke døre og vinduer for at undgå røg i hjemmene.
For at forhindre flammerne i at sprede sig til nærliggende bygninger valgte beredskabet at lade villaen brænde kontrolleret ned. Redningsmandskabet lykkedes dog med at redde enkelte værdigenstande, herunder personlige ejendele med affektionsværdi. Der er heldigvis ikke meldinger om personskader i forbindelse med branden.
Politikommissær Mikkel Brügmann fra Himmerlands Politi oplyser, at årsagen til branden endnu ikke er fastslået. Foreløbige undersøgelser tyder dog på, at ilden muligvis kan være opstået pga. af en grill, hvorfra flammerne muligvis har fået fat i husets udhæng og spredt sig til taget.