Debat
Kronik: Hvis du er i tvivl – så vælg balancen
Kronik af Morten Arvidsson, folketingskandidat (Moderaterne), Nordjylland
Der er mange, jeg møder i Mariager, Hobro og omegn i øjeblikket, som siger det samme til mig:
Hvem peger I egentlig på som statsminister?
Men det interessante er, at spørgsmålet hurtigt ændrer sig, når vi taler videre.
For det handler ikke kun om hvem der peget på hvem.
Det handler om, om hverdagen fungerer.
Sundhed.
Trivsel
Tryghed.
Ældrepleje.
Og om der er balance i de beslutninger, der bliver taget.
Men alt for ofte bliver politik gjort til et valg mellem rød og blå.
Og i en tid med krig, økonomisk uro og pres på vores velfærd
– så er det faktisk ikke nok at vælge side.
For uden samarbejde går tingene i stå.
Og uden balance mister vi retning.
Så spørgsmålet er ikke bare:
Hvem peger på hvem?
Spørgsmålet er:
Hvem kan få Danmark til at fungere?
Mit svar er enkelt:
Vi peger ikke på en person.
Vi peger på balancen.
Som træner har jeg lært én ting:
Et hold vinder ikke, fordi alle vil score.
Det vinder, når vi udnytter holdets styrker, får alle bragt i spil og nogen får spillet til at hænge sammen.
Det er den rolle – som playmakeren, jeg ønsker at spille.
Jeg stiller ikke op for at blive valgt igen og igen.
Jeg stiller op for at gøre en forskel.
For din hverdag.
For din livskvalitet.
Også her i Mariagerfjord-området, hvor det naturligvis betyder noget, at der er adgang til sundhed, at sygehuset holdes åbent, at vi har gode arbejdspladser og stærke lokale fællesskaber.
Det er også tanken bag KRAMMES:
Kost, Rygning, Alkohol, Motion, Miljø, Ensomhed og Søvn/stress.
Hvis vi bliver bedre til bare nogle af de ting,
kan vi give mennesker flere gode leveår.
Og samtidig aflaste et sundhedsvæsen, der er presset.
Et arbejdsmarked, som har brug for dygtige medarbejdere.
Det kræver mod.
Mod til at prioritere.
Mod til at tænke nyt.
Og mod til at sige tingene, som de er.
Men også har respekt for det, der virker.
Derfor står jeg for balance.
Ikke for blokke.
Ikke for symbolpolitik.
Men for løsninger.
Hvis du er i tvivl –
så vælg ikke side.
Vælg balancen.
Os der samler – fremfor at splitte. Og stem personligt, hvis du ønsker en kandidat,
der både kan samle – og tør udfordre.
En kandidat, som holder hovedet koldt – og hjertet varmt.
Dette er et debatindlæg, en pressemeddelelse eller et læserbrev, der afspejler skribentens personlige holdning. Vi byder alle synspunkter velkommen, så længe de overholder straffeloven og presseetiske retningslinjer. Har du en mening, du gerne vil dele? Send den til os!
Læs også: