Nyheder

Krudtkongerne og julemanden delte gaver ud

Krudtkongerne er klar igen

Krudtkongerne og julemanden delte gaver ud
17. december 2023
Af Redaktion

Det blev en festlig juleafslutning for de yngste spillere i IK Rosendal Fodbold, der for nylig var samlet for at julehygge med godter, hoppeborg og masser af sjov. Julemanden kom forbi med slikposer, og også Krudtkongerne, som sælger Fyrværkeri fra grunden ved siden af Rema 1000, var forbi med en stor gave.

Ved sidste års fyrværkerisalg havde Krudtkongerne udskrevet en konkurrence blandt foreninger i Hobro, og kunderne gav flest stemmer til IK Rosendal Fodbold, som dermed løb med præmien på 10.000 kroner. Pengene valgte de at bruge på juleafslutning for deres yngste spillere, og Martin Sevel fra Krudtkongerne var derfor forbi med den flotte præmie.

Det er en kæmpe fornøjelse at se, at nogle af de penge vi giver ud skaber så meget glæde. Der var fest og godt humør blandt både børnene, og deres dygtige trænere, og det er fantastisk ved selvsyn at konstatere, at de penge vi har givet bliver brugt til en super god dag for klubbens børn, fortæller Martin Sevel.

Når det bliver den 27. december, står Krudtkongerne klar igen og åbner op for salg af Fyrværkeri og tilbehør til nytårsfesten, og igen sker det lige midt i Hobro by, på Brogade ved siden af REMA 1000.

Da de tre venner Martin Sevel, John Olsen og Niels Sørensen i 2018 startede Krudtkongerne i Hobro var det med intention om at salget af fyrværkeri kunne give noget tilbage til nogle af de lokale foreninger, som både de selv og deres børn i flere år har haft glæde af at være en del af, og den mission er lykkes. I år åbner de op for 6. gang, og de har i alle årene givet både gaver og kontanter til lokale foreninger.

Vi har i årene givet penge til Ik Rosendal Fodbold, HIK-Rosendal Håndbold og HIK Fodbold, blandt andet til arrangementer for deres yngste medlemmer. Herudover har vi de seneste år givet klubberne mulighed for at give medlemmer i deres ungdomsafdelinger en nytårsgave i form af en juniorpose med fyrværkeri. I alt har vi givet kontanter og gaver i de fem år for et beløb over de 100.000 kroner fortæller de tre krudtkonger.

Lokaldysten er nyt tiltag
Når salget starter igen her i 2023, så bliver det igen med gavebeviser til de tre foreningers yngste medlemmer, og i alt forventes det at der uddeles omkring 400 gavebeviser i år, som en gave fra klubben og Krudtkongerne, til klubbernes børnemedlemmer. Herudover lanceres der også en spændende lokaldyst mellem de tre foreninger.

– Vi laver i teltet plakater med navne på de tre foreninger der er med i konkurrencen, og alle vores kunder får mulighed for at give et like til en af foreningerne. Når vi lukker den 31. december gør vi antallet af likes op, og ser hvem der vinder lokaldysten. Vi kan dog allerede nu sige, at alle tre foreninger vinder noget, for vi udlodder penge til dem alle. 1. pladsen modtager 7.500 kroner, 2. pladsen 5.000 kroner og 3. pladsen 2.500 kroner.

Krudtkongerne har åbent i dagene fra den 27/12-31/12.

Ansøgning om kommunegaranti: Als Fjernvarmeværks kommende projekt

Læs også: Ansøgning om kommunegaranti: Als Fjernvarmeværks kommende projekt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

×

Vær med i vores Julekalender og vind præmier

Ansøgning om kommunegaranti: Als Fjernvarmeværks kommende projekt

Læs også: Ansøgning om kommunegaranti: Als Fjernvarmeværks kommende projekt