Nyheder

Krug, Dom Pérignon og Rothschild får følgeskab af verdens fineste vine på enestående dansk auktion

Bobler og Bordeaux

Krug, Dom Pérignon og Rothschild får følgeskab af verdens fineste vine på enestående dansk auktion
16. juni 2023
Af Redaktion

Er der ledige pladser i vinkælderen skal du holde øje med auktionsnummer 8888 hos Campen Auktioner. Fra én privat samler sættes tusindvis af flasker fra kultproducenter til salg. Værdien af samlingen er i millionklassen, men vinene bortauktioneres til højest bydende.

Priserne på Bourgogne har været på himmelflugt de sidste par år, katapulteret af dårlig høst i 2021, og det har gjort også ældre årgange svære at få fat i. Auktionen i Nyrup er derfor en mulighed for at komme i nærheden af vine, der normalt er tæt på umulige at få fingrene i.

Udvalget af Bourgogne spænder over hele Côte dOr med adskillige 1er Cru-vine fra Gevrey-Chambertin såsom Clos Saint-Jacques, Bel Air og Les Cazetieres. Mange af vinene kommer fra huset Domaine Sérafin, Père & Fils, der hører hjemme i Gevrey-Chambertin (lot nr. 386, mfl.) Polske Stanislaus Serafin skabte huset efter Anden Verdenskrig og i dag er det tredje generation af familien, der varetager deres kun 5.5 hektar marker. På trods af det lille omfang ejer huset marker i både Gevrey-Chambertin, Morey-Saint-Denis og Chambolle-Musigny, så her gælder ordsproget småt, men godt i særdeleshed. Vosne Romanée er også på bud med årgange helt tilbage til 2006 og på den hvide side er prestigevine fra Meursault, Puligny-Montrachet og Chassagne-Montrachet at finde.

Udvalget af Champagne er mildest talt ekstraordinært med flere årgange af uforlignelige Dom Pérignon, Krug og Jacquesson. De to første er ikoniske og med rette, da top-Champagnerne herfra kan holde i årtier og faktisk helt ikke skal drikkes for unge. Derfor er det utroligt at have chancen for at købe Dom Pérignon fra 1966 (lot nr. 29). Jacquesson er repræsentant for den nyere strømning af grower champagne, hvor producenterne ejer egne marker fremfor at købe druer udefra. De startede i 1988 og er derfor relative nye på scenen i Champagne, men champagnerne fra Jacquesson er fast inventar på vinkort på verdens bedste restauranter (lot nr. 303, mfl.)

Men den brede samling byder også på andre franske skatte. Bordeaux højrebred er repræsenteret med Château Cheval Blanc fra 1953 og 1964 og fra venstrebred kan findes Margaux og Pessac-Leognan. Længere ned ad Gironde-floden ligger Sauternes, og Château dYquem er det absolut bedste hus her. På auktionen kan findes flere forskellige årgange af deres Sauternes, noget man sjældent støder på (lot 10, mfl.) Går man i dybden i kataloget kan der bydes på store vine fra blandt andet Côtie-Rôtie og Châteauneuf-du-Pape.

Uovertruffen udvalg
Auktionen indeholder dog ikke kun franske vine. Der er italienske luksusvine fra Brunello di Montalcino, Barolo og Barbaresco og spanske kraftfulde rødvine fra Rioja og Ribera Del Duero. Alle disse vine bliver bedre og bedre for hvert år og det er derfor unikt at kunne købe Brunello di Montalcino og Barbaresco fra 2004 – eller Barolo fra 1965. Conterno-familien ejer mange huse i Piemonte, men Giacomo Conterno er internationalt anerkendt som et af de bedste. Med kun 17 hektar vinmarker er udbyttet ikke stort og vinene frigives først efter flere år i kælderen (lot nr. 284, mfl.) Fra Spanien er producenten R. Lopez de Heredia er en institution i Rioja og ditto gælder for Aalto i Ribera del Duero, så disse vine er af højeste kvalitet.

Nye vine fra Danmark eller portvin fra 1966
For den eventyrlystne og nysgerrige kan der bydes på libanesisk rødvin fra Chateau Musar eller den danske top-vinproducent Njord. Og så er der alle de store tyske Riesling-vine fra berømte og dygtige producenter. Weingut Thanisch holder til i Mosel og deres Berncasteler Doktor Grosses Gewäches er en vin oplagt til at gemme i kælderen, hvor den med tiden vil udvikle de klassiske noter af petroleum og honning, som kvalitets-Riesling er kendt for (lot nr. 129).

Udover Sauternes og Riesling med sødme er der også portvin på bud. Både Colheita og Tawny, men også Vintage Port fra historiske portvinshuse – 1966 Vintage Port fra Taylors, 1999 Vintage Port fra Fonseca og 2005 Vintage Port fra Krohn (lot nr. 289, nr. 320, nr. 322)

Kort sagt er denne auktion en enestående mulighed for at komme i nærheden af nogle af verdens allerbedste vine – en chance, der ville være dum at forpasse.

Fineste vine i fineste stand
Alle vinene har været opbevaret med omhu, men vil man selv have syn for sagen kan vinene tilsynes tirsdag den 20. juni 2023 kl. 09-17 og på selve auktionsdagen fra kl. 08.30. Der er allerede åbnet for forhåndsbud på campenauktioner.dk og deadline for at forhåndsbyde er torsdag den 22. juni kl. 20 for alle katalognumre.

Den fysiske auktion foregår hos Campen Auktioner på Waldemarsvej 1, 4296 Nyrup på Sjælland søndag den 25. juni kl. 10 og telefonbud kan modtages på 2271 5555 eller via mail@campenauktioner.dk senest fredag den 23. juni klokken 12.00.

Føtex i Hobro sætter rekord i Huskekager

Læs også: Føtex i Hobro sætter rekord i Huskekager

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

×

Vær med i vores Julekalender og vind præmier

Føtex i Hobro sætter rekord i Huskekager

Læs også: Føtex i Hobro sætter rekord i Huskekager