Mariagerfjord og omegn

”Kuffertdag” og slut på veteranbanens sommersæson

.Lars Henning Jensen, driftsbestyrer på Mariager-Handest Veteranjernbane, fortæller: Med udsigt til solrigt vejr ser den kommende søndag ud som en værdig afslutning på sommerkøreplanen på Mariager-Handest Veteranjernbane. Der har været mange lune solrige dage i dette års sommerkøreplansperiode, endda så meget sol at det desværre har været nødvendigt at holde en kortere pause for damplokomotiverne […]

”Kuffertdag” og slut på veteranbanens sommersæson
7. september 2013
Af Redaktion

.
Lars Henning Jensen, driftsbestyrer på Mariager-Handest Veteranjernbane, fortæller:

Med udsigt til solrigt vejr ser den kommende søndag ud som en værdig afslutning på sommerkøreplanen på Mariager-Handest Veteranjernbane.
Der har været mange lune solrige dage i dette års sommerkøreplansperiode, endda så meget sol at det desværre har været nødvendigt at holde en kortere pause for damplokomotiverne i slutningen af juli og begyndelsen af august, da det simpelthen var for tørt, og kommunen havde indført afbrændingsforbud.
Den seneste måneds tid har damplokomotiverne HV 3 og VLTJ 7 dog atter kunnet nydes på strækningen mellem Mariager og Handest, men nu er det altså slut på denne gode sommer, og sæsonens sidste damptog kører på søndag den 8. september. Der er afgang fra Mariager station kl. 11.00 og 14.10.
Udover at være sommersæsonens sidste driftsdag på veteranbanen er det også årets Kuffertdag, hvor alle, der medbringer en rigtig kuffert (altså ikke moderne rullekufferter, sportstasker eller lignende) og får den indskrevet som rejsegods på stationen i Mariager eller hos pakmesteren i togets bagagevogn, kører gratis med toget.
Efter afslutningen af sommersæsonen går veteranbanen og de ulønnede medlemmer af Dansk Jernbane-Klub ikke i vinterhi tvært imod! Nu kommer perioden, hvor der er travlhed på banens værksted med omfattende vedligeholdelses- og restaureringsarbejder på køretøjerne, og ind imellem skal der også være tid til at køre Kastanietog i skolernes efterårsferie. Endelig er der et væld af opgaver på selve banestrækningen, så der er arbejde nok for alle de frivillige hænder, der kan skaffes.

Ny kalender klar for affaldsafhentning i Mariagerfjord 2025

Læs også: Ny kalender klar for affaldsafhentning i Mariagerfjord 2025

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Mariagerfjord og omegn

Se flere artikler
×

Vær med i vores Julekalender og vind præmier

Ny kalender klar for affaldsafhentning i Mariagerfjord 2025

Læs også: Ny kalender klar for affaldsafhentning i Mariagerfjord 2025