Kultur i nærheden på programmet i Astrup

6. april 2023

Astrup Borgerforening har, fra Region Nordjyllands kulturpulje Kultur i nærheden modtaget midler, der gør det muligt at hyre en kunstner, Henrik Kramer Westergaard, der skal stå for legekunst i byens anlæg for de 0-6årige og deres voksne. En slags kunstnerisk laboratorium for de mindste. Her skal skabes forskellige materiale stationer, hvor børnene kan udforske, undersøge…

Astrup Borgerforening har, fra Region Nordjyllands kulturpulje Kultur i nærheden modtaget midler, der gør det muligt at hyre en kunstner, Henrik Kramer Westergaard, der skal stå for legekunst i byens anlæg for de 0-6årige og deres voksne. En slags kunstnerisk laboratorium for de mindste. Her skal skabes forskellige materiale stationer, hvor børnene kan udforske, undersøge og udtrykke sig i en enkel og tryg ramme.
Henrik har 30 års erfaring med at opfinde og udføre projekter der skaber relationer mellem mennesker, materialer og miljøer med unikke udtryk til følge.

Over tid vil der gennem kunstneriske aktiviteter blive leget og lært området at kende. Der bliver bygget aktiviteter og arbejdsområder op sammen med børnene: Bålet som værksted, lavet tegnekul på bål, gravet ler op for at bruge det til at modellere på træerne og skabe små værker som vi kan brænde på bålet. Det eneste materiale der vil blive tilført er en rulle af det allerbedste akvarelpapir – så kan der tegnes og males med ler, kul, bær, blomster og svampe inspireret af årstiderne.
Forhåbningen er at deltagende børn og voksne vil gøre sig primære erfaringer med materialer og udtryk, samtidig med at alle lærer et miljø og nogle nye mennesker at kende.

Første gang er lørdag d 29/4, kl. 10-13, og herefter hver anden lørdag frem til sommerferien. Her aftales de sidste tre gange.
Børnene leger så længe de kan og vi følger deres spor. Indimellem skal der spises, pusles og reflekteres.
Alle kan være med, men perspektivet er i øjenhøjde med de mindste.

Deltagelse er gratis.

Arden og omegn

Se flere artikler