Mariagerfjord og omegn

Kultur og samarbejde er i fokus

Kultur og samarbejde er i fokus
Redaktion
Af Redaktion 3. maj 2013

.
Landdistriktsrådet i Mariagerfjord Kommune har på vegne af kommunen åbnet pengekassen med støttekroner til kommunens landsbyer.

Rådet disponerer årligt over en kommunal bevilling på knap en halv million. Midlerne anvendes til 3 hovedformål. Alle 35 lokalområder tildeles en grundbeløb, der frit kan anvendes til almene formål i landsbyerne. Tilskuddet består af et grundbeløb pr. lokalområde på kr. 3.000 – + kr. 5 pr indbygger.

Landsbyerne kan f.eks. anvende midlerne til den årlige byfest ,til anskaffelse af nye bænke til anlægget eller vedligeholdelse af en lokal hjemmeside. Vi sætter pengene i frit spil, og har tillid til at de anvendes fornuftigt siger formanden for LanddistriktsrådetJens Cæsar Jensen, Veddum.

Alle lokalområder skal indsende et årsregnskab, således at der er dokumentation for midlernes anvendelse. Typisk er det den lokale borgerforening eller et særligt landsbylaug/lokalråd, der administrere midlerne.

Projektkulturen blomstrer
Landdistriktsrådet udbyder desuden årligt en projektpulje. Her kan alle lokalområder indsende ideskitse til projekter, der kan styrke sammenhængskraften i landsbyen eller på tværs af flere byer. Netop samarbejde er i fokus som tema for årets pulje, hvor også Kulturelle aktiviteter er højt prioriteret.
Vi har gennem de seneste år set massevis af fysiske projekter med etablering af legepladser, grillhytter, stier m.v., men vil gerne have aktivitetet i fokus fortsætter formanden.

Der var indsendt i alt 23 projekter, og 12 lokalområder tilgodeses med i alt ca. 200.000 kr. Heraf opfylder de fleste projekter ønsket om opfyldelse af temaet Kultur og samarbejde.

Der var i alt søgt penge for over 400.000 kr, så vi kan ikke tilgodese alt understreger formanden. Derimod har vi bedt Udvalget for Kultur og Fritid om at afsætte flere midler til området, således at Landdistriktsrådet i højere grad kan medvirke til at efterleve kommunens landdistriktspoliti.
Landdistriktsrådet er landsbyernes talerør.

Udover at uddele penge til lokalområderne, danner Landdistriktsrådet bindled mellem landsbyerne og kommunen. Dette sker bl.a. gennem konkrete initiativer, hvor Rådet medvirker i projekter bl.a. sammen med andre kommuner. Senest er der fokus på hvordan unge og ældre i samarbejde får skabt mere aktivitet i landsbyerne.

Rådet tilrettelægger forskellige arrangementer. Der afvikles et årsmøde med fokus på landdistiktstemaer og i efteråret planlægger Rådet et politisk vælger møde i forbindelse med kommunalvalget, med henblik på at sætte Landsbyernes udfordringer på dagsordenen.

Landdistriktsrådet er både dialogpartner i forhold til kommune og landsbyer, men vi er også vagthund hvis der træffes beslutninger med konsekvenser for landsbyerne slutter formand Jens Cæsar Jensen.
Støtte fra projektpuljen 2013:

Kultur og Samarbejde:
Skrødstrup, Hem og Sem: 20.000 kr til Kulturaften og Åbningsarrangement vedr. mølledam.
Lokalområde Syd: Kr. 25.000 til seminar om fremtid og udvikling i den sydlige del af kommunen.
Vester Tørslev: kr. 13.791 til Arrangement vedr. H.C.Andersensamt teaterforedrag
Hørby Kirkeby: kr. 25.000 til Udviklingsprojekt for lokalområdet
Øster Hurup: kr. 5.625 til teateraften
Sdr. og Nr. Onsild. Kr. 15.200 til jubilæumsarrangemnet
Hvilsom, Snæbum og Hannerup: kr. 25.000 til Søfestival i 2014
Veddum: kr. 4.800 til foredragsarrangement

Øvrige projekter:
Rold: kr. 25.000 til Rold Røvernes rumleplads
Skjellerup: kr. 25.000 til fjordstiprojekt
Sem: kr. 9.700 til lydanlæg
Visborg: kr. 25.000 til indretning af husflidgården i den tidligere skole.

Yderligere informationer: Formand Jens Cæsar Jensen 98585824 eller Landdistriktskoordinator Jens Lykke, Kultur og fritid 97113505

Mariagerfjord og omegn

Se flere artikler