Nyheder

Kulturtallerken serverer danske evergreens på torsdag

En aften i fællesskabets tegn

Kulturtallerken serverer danske evergreens på torsdag
Af Redaktion 23. september 2023

Torsdag den 28. september kl. 18.00 besøger Peter Søvad Kulturhuset i Arden til en aften fuld af fortællinger om danske evergreens, fællessang og spisning.

Aftenen starter med fællesspisning kl. 18, hvorefter Peter Søvad deler sjove anekdoter og fortæller om de danske evergreens. I løbet af aftenen bliver der selvfølgelig også sunget – og alle inviteres til at synge med.

Peter Søvad, der er musiker, sanger og foredragsholder, tager os med igennem em række gode og velkendte danske evergreens fra 1936 til 1986. I løbet af aftenen kommer vi omkring velkendte navne som Osvald Helmut, Liva Weel, Otto Brandenburg og John Mogensen.

Kom og vær med
Billetter til denne hyggelige aften i selskab med skøn musik og højt humør koster 150 kr. og inkluderer spisning og kan købes på bibliotekets hjemmeside: www.mariagerfjordbibliotekerne.dk og www.kulturhusetiarden.dk

Kulturtallerken er et samarbejde mellem mariagerfjord Bibliotekerne, Kulturhusforeningen i Arden, Ældresagen Arden, Blå Kors Rold Skov, Det Blå Værested, LOF Mariagerfjord-Rebild og Røde Kors Arden.

Nyt vartegn for Mariager skal indvies – Ny helårsbadebro står klar ved Færgehagen

Læs også: Nyt vartegn for Mariager skal indvies – Ny helårsbadebro står klar ved Færgehagen

Dødsfald i Hobro – Bisættelse fra Haverslev Kirke d. 18. juni

Læs også: Dødsfald i Hobro – Bisættelse fra Haverslev Kirke d. 18. juni

Tilmeld dig vores nyhedsbrev