Mariagerfjord og omegn
Kvinde, kend din bil
.Bo Langberg fra Lindum Auto har sendt os følgende: Lindum Auto afholdt torsdag den 22. august ” kvinde kend din bil – aften”.Der var tilmeldt 36 kvinder, der alle havde en sjov og lærerig aften.De blev budt velkommen af indehaver Per Greve, som bød på et glas vin og en lille anretning.Efter spisning blev deltagerne […]
.
Bo Langberg fra Lindum Auto har sendt os følgende:
Lindum Auto afholdt torsdag den 22. august ” kvinde kend din bil – aften”.
Der var tilmeldt 36 kvinder, der alle havde en sjov og lærerig aften.
De blev budt velkommen af indehaver Per Greve, som bød på et glas vin og en lille anretning.
Efter spisning blev deltagerne inddelt i 3 hold, som på skift cirkulerede i tre grupper,
hvor de lærte lidt forskelligt i forhold til serviceringen af egen bil:
Gruppe 1: Hjulskift, udskiftning af viskerblade og pærer. Der var endvidere fokus på nedslidte dæk og mønster.
Gruppe 2: Kontrol af oliestand, bremser og kølervæske, samt gennemgang af diverse regler.
3: Som foregik på kontoret, omhandlede bødetakster, forsikring, tandremsskift, grønt og rødt kort i forbindelse med kørsel i udlandet. Der blev endvidere givet diverse tip om olie og rensning af indsprøjningssystemet.
Aftenen blev afsluttet med en tipskupon, hvor der var 13 spørgsmål, som gik på værkstedets historie og det tillærte i kurset.
Der var præmier til nr. 1, 2 og 3.
På grund af det store engagement blandt deltagerne, måtte man ud i en lodtrækning, da 14 ud af 36 havde scoret 13 rigtige.
Der blev sluttet af med kaffe og kage. Sidste gæst forlod værkstedet klokken 23.15.
-Det hele forløb, som jeg havde håbet på og jeg har kun mødt positive tilkendegivelser fra mine kunder udtaler Per Greve, Lindum Auto.
Lindum Auto er en del af den landsdækkende kæde Teknicar.