Erhverv
Kvinder fylder langt mere i toppen af det offentlige – private virksomheder halter bagefter
Nye tal viser en markant forskel på, hvor mange kvinder der sidder i ledelser og bestyrelser i Danmark. Mens kvinder udgør næsten halvdelen af den øverste ledelse i offentlige institutioner, er kun 16 procent af direktørerne i det private erhvervsliv kvinder. Det får ligestillingsministeren til at efterlyse hurtigere fremskridt.
Der er fortsat stor forskel på kvinders muligheder for at nå toppen i den offentlige og private sektor i Danmark.
En ny opgørelse fra Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet viser, at kvinder i gennemsnit udgør 47,4 procent af den øverste ledelse i offentlige institutioner og virksomheder.
I det private erhvervsliv er billedet et andet. Her er blot 16 procent af direktørerne kvinder, viser tal fra Danmarks Statistik.
Også når det gælder bestyrelser, er forskellen tydelig.
Stor forskel mellem det offentlige og private
Andel kvinder i ledelse og bestyrelser

■ Offentlig sektor
■ Privat sektor
Kilder: Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet og Danmarks Statistik. Ledelseskategorierne er ikke fuldt identiske.
Tallene bygger på indberetninger fra 615 offentlige institutioner og virksomheder om kønssammensætningen i 2025.
Her udgør kvinder i gennemsnit 41,8 procent af bestyrelsesmedlemmerne, mens den tilsvarende andel i private virksomheder er 21 procent.
Opgørelsen viser desuden, at 52,3 procent af de offentlige institutioner har en ligelig kønsfordeling i deres bestyrelse.
Når det gælder den øverste ledelse, har 66 procent af institutionerne en ligelig fordeling mellem kvinder og mænd.
Læs også:
Minister: Det private erhvervsliv er for langt bagefter
Beskæftigelsesminister og minister for ligestilling Ane Halsboe-Jørgensen glæder sig over udviklingen i den offentlige sektor, men mener samtidig, at det private erhvervsliv bør gøre mere.
– Der er god grund til at være tilfreds med den udvikling, vi ser i det offentlige. Når to ud af tre offentlige institutioner har en ligelig kønsfordeling i toppen, så viser det, at det flytter noget at arbejde målrettet med ligestilling i ledelser og bestyrelser. Men det private erhvervsliv er fortsat for langt efter, når det kommer til ligestilling i bestyrelser og ledelse. Jeg har svært ved at forstå, hvorfor det skal være så meget sværere i det private sammenlignet med det offentlige. Jeg har en klar forventning om, at der kommer mere fart i udviklingen.
Hun understreger, at ligestilling i ledelse handler om at sikre lige muligheder for alle.
– For mig handler det om, at både kvinder og mænd skal have reelt lige mulighed for at nå toppen, uanset om det er i en offentlig institution eller en privat virksomhed. Vi skal kort og godt sørge for, at vi får alle talenter i spil.
Flere kvinder i ministeriernes øverste ledelse
Udviklingen i den offentlige sektor er gået frem på flere områder siden den seneste opgørelse i 2023.
Særligt i ministeriernes departementer er der sket en ændring.
Her er andelen af kvinder i den øverste ledelse steget med 8,5 procentpoint og ligger nu på 50 procent.
Det betyder, at kvinder og mænd i gennemsnit er ligeligt repræsenteret i departementernes øverste ledelser.
Store forskelle inden for det offentlige
Selvom den samlede udvikling går i retning af en mere ligelig kønsfordeling, viser opgørelsen også betydelige forskelle mellem de offentlige institutioner.
Blandt styrelser, direktorater og lignende institutioner med bestyrelser har 70 procent en ligelig kønssammensætning.
For kommunale fællesskaber gælder det derimod kun 14,8 procent.
Også i den øverste ledelse er forskellene store.
Mens 80 procent af regionerne har en ligelig kønsfordeling i den øverste ledelse, gælder det kun 33,3 procent af de statslige aktieselskaber.
Det viser, at der fortsat er områder i den offentlige sektor, hvor kvinder og mænd ikke er ligeligt repræsenteret.
Hvad betyder en ligelig kønsfordeling?
Ifølge ligestillingsloven skal offentlige institutioner arbejde for en ligelig fordeling mellem kvinder og mænd i bestyrelser og den øverste ledelse.
En ligelig kønsfordeling betyder i denne sammenhæng, at det underrepræsenterede køn udgør mindst 40 procent.
Det er altså ikke et krav, at der skal være præcis lige mange kvinder og mænd.
Hvis en offentlig institution ikke lever op til grænsen, skal den opstille et måltal og have en politik for, hvordan kønsfordelingen kan blive mere ligelig.
Institutionerne skal indberette deres oplysninger hvert andet år.
Den nye opgørelse viser udviklingen fra 2023 til 2025 og giver dermed et billede af, hvor langt de offentlige institutioner er kommet med arbejdet.
Selvom kvinder nu fylder næsten halvdelen af den øverste ledelse i det offentlige, viser tallene, at der fortsat er betydelige forskelle mellem sektorerne – og at vejen til toppen stadig ser forskellig ud for kvinder og mænd i Danmark.
Læs også: