Mariagerfjord og omegn

Lægepraksis til kommunerne

.Af Byrådskandidat Jesper Helbo Vinther, Radikale Venstre Mariagerfjord Lige nu, verserer der en konflikt imellem regeringen, regionerne og de praktiserende læger. Konflikten består i, at regeringen og regionerne ikke kan blive enige om en ny overenskomst for lægerne. Et resultat af konflikten kan være, at de praktiserende læger afleverer deres ydernumre, således at vi skal […]

Lægepraksis til kommunerne
10. juni 2013
Af Redaktion

.
Af Byrådskandidat Jesper Helbo Vinther, Radikale Venstre Mariagerfjord

Lige nu, verserer der en konflikt imellem regeringen, regionerne og de praktiserende læger. Konflikten består i, at regeringen og regionerne ikke kan blive enige om en ny overenskomst for lægerne. Et resultat af konflikten kan være, at de praktiserende læger afleverer deres ydernumre, således at vi skal betale for at gå til lægen. En del af konflikten består i at lægerne, som er selvstændige erhvervsdrivende, frygter en detailstyring fra staten og regionerne. Detailstyringen i sig selv er helt urimelig, når lægerne nu er selvstændige erhvervsdrivende.
Tilbage i april oprettede jeg en onlineunderskriftsindsamling imod den såkaldte 4 års regel for læger. Mit overordnede mål var, at sundhedsministeren skulle afskaffe 4-års reglen. Indsamlingen har indbragt over 8.000 underskrifter, men det var ikke nok til at få ministeren, resten af regeringen og Venstre til at afskaffe reglen. Dog lykkedes det at få pålagt sundhedsministeren, at ændre reglen i samråd med regionerne og lægerne, som var mit sekundære mål med indsamlingen.
I en af mine henvendelser til sundhedsministeren, anbefalede jeg en model, hvor det muligt for kommuner at drive en lægepraksis. Det vil sige, i modsætning til den nuværende struktur, bliver kommunen arbejdsgiver for lægen, sørger for ansættelse af sygeplejersker og lægesekretærer. Hvis det bliver muligt, vil det af flere årsager, være nemmere at få læger til de mindre kommuner:
– Lægerne skal ikke selv investere penge, så hvis de for eksempel går på pension, skal de ikke stå for et salg. Den manglende pengebinding, betyder også at læger ikke behøver en mindre formue, for at købe sig ind i en praksis.
– Lægerne skal ikke stå for ansættelse af personale, afregning af løn, moms og skatter.
– Vigtigst af alt, kan lægerne koncentrere sig om at være læger.

Jeg håber derfor, at sundhedsministeren vil tage mit forslag med i de igangværende forhandlinger med regionerne og lægerne, om den nye overenskomst med de praktiserende læger. Jeg har hørt fra flere steder, at lægerne ønsker denne mulighed, som vil lade mange nye, og unge, praktiserende læger komme ud i landet. Og jeg håber, at det nye Mariagerfjord Byråd får muligheden for at vedtage, at kommunen vil drive lægepraksis til gavn for såvel læger som borgere.
For yderligere oplysning kan kontaktes:
Jesper Helbo Vinther
Tlf. 42928570
Vinther.jesper@gmail.com
www.facebook.com/JesperHelboVinther

Ny aftale skal hjælpe unge i Mariagerfjord: En bedre fremtid for de unge i sigte

Læs også: Ny aftale skal hjælpe unge i Mariagerfjord: En bedre fremtid for de unge i sigte

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Mariagerfjord og omegn

Se flere artikler
×

Vær med i vores Julekalender og vind præmier

Ny aftale skal hjælpe unge i Mariagerfjord: En bedre fremtid for de unge i sigte

Læs også: Ny aftale skal hjælpe unge i Mariagerfjord: En bedre fremtid for de unge i sigte