.
Af Helle Schiønning
Litteratur har en helt særlig evne til at skabe en stemning af noget personligt og enestående for enhver, der smækker benene op for at fordybe sig i en fortælling.
Kontroversielle bøger skaber ofte opmærksomhed og debat; og af og til resulterer disse rørelser i konkrete tiltag og forandringer hos læseren og i samfundet. Litteraturen kan altså på sin egen måde forandre tingenes aktuelle tilstand.
Men er det stadig tilfældet? På Arden bibliotek sætter vi sammen med litteraturanmelder Liselotte Wiemer litteraturens formål i højsædet torsdag d. 6. september. Billetter kan som altid købes på biblioteket eller på himmerlandsbilletten.dk, fortæller Hanne Guldhammer Møller fra Mariagerfjord Bibliotekerne.
I foredraget ‘Læs for livet’ tager Liselotte Wiemer temperaturen, pulsen og hjerteslaget på ny dansk litteratur. Den forholder sig til det samfund vi levet i netop nu, og viser vores tilværelse på godt og på ondt – typisk lidt af hvert.
Derfor spørger Liselotte Wiemer: hvad siger den nye litteratur om vores liv og død, tro og drømme netop nu? Har den noget afgørende at fortælle om os selv og verden. Ja, har den ligefrem et budskab? Og tør vi lade os forandre?
Liesotte Wiemer er blandt andet litteraturanmelder for Weekendavisen. Hun siger, at det er krydsfeltet mellem litteratur, liv og tro, der altid har inspireret hende. Litteratur som et sted, hvor vi møder os selv og ser verden med nye øjne, tro som et levende vækstlag, liv som en udfordrende vandring.
Liselotte Wiemer tilrettelæger sine foredrag, så enhver interesseret kan være med. Højskoletraditionens respektfulde, levende formidling er hendes forbillede. Vi håber, at se dig til en indsigtsfuld og berigende aften i litteraturens tegn.
Læs også: