Hadsund og omegn

Læserbrev: Brolanding på Hadsund Syd

Redaktion
Af Redaktion 2. oktober 2017

.
Af Per Roth
Byrådskandidat for Venstre
per@roth-hadsund.dk

I Hadsund Folkeblad den 12. september kunne man læse om et fantastisk projekt ved Broparken i Hadsund.

Dette projekt og det projekt, som kommunen arbejder med ved havneindløbet burde flytte over på Hadsund Syd og så kombinere det med et fjordbad.

Var det ikke bedre, at der bruges energi og penge på at friske brolandingen på sydsiden af fjorden op?
Brolandingen på sydsiden af fjorden burde være i samme stil som den på nordsiden af fjorden, med anlagte stier, blomsterbede og kunst og et fjordbad, således at Hadsund vil komme til at fremstå som en helhed omkring broen.

En fornyelse af brolandingen ved Hadsund Syd vil være attraktiv for borgerne i hele Hadsund og for tilflyttere. Af de ca. 5000 ansatte på det nye sygehus i Aalborg vil nogle måske bosætte sig på Hadsund Syd.

Der er åbent for kommentarer allernederst på siden.

Hadsund og omegn

Se flere artikler