.
Af John Petersen
Efter at ha læst turistforeningens indlæg om deres gode intentioner på Torvet i Hadsund, kan jeg ikke gemme mine frustrationer over hvor stor en Øjebæ bygningen med Downtown og spillestedet Las Vegas er blevet.
Medens Downtown endnu hed Cafe Charles blev bygningen grundig afskrabet for gammel maling og man øjnede en ny æra for det gamle hus.
Men, ak nej!
I nu flere år har huset stået uden maling. På gavlen af ejendommen, hvor der før var restaurant, har et skilt reklameret for stegt flæsk med persillesovs, trods restauranten er lukket for længst.
Fire dannebrogsflag har for gæves, døgnet rundt, prøvet at hænge på hel, men er nu fjernet. Jeg har, gennem vinteren, set mangen en familie gå forgæves efter Danmarks Nationalret til 89 kroner.
Jeg har bemærket at man i øjeblikket fjerner teksten på det ene skilt.
Få dog den store malerrulle i gang, der er forår i luften.