Hadsund og omegn
LÆSERBREV: Ideologi eller mennesket i centrum ?
.AF Knud Erik LarsenSitkavænget 5, Øster Hurup9560 Hadsund Statsminister Lars Lykke Rasmussen (V) slæber rundt på flere sager, som vi almindelige borgere har svært ved at forstå, det drejer sig bl. a. om hvornår man selv betaler og hvornår det er rimeligt, at vi skatteydere betaler. Ideologisk ser det ud til, at Venstre har det […]
.
AF Knud Erik Larsen
Sitkavænget 5, Øster Hurup
9560 Hadsund
Statsminister Lars Lykke Rasmussen (V) slæber rundt på flere sager, som vi almindelige borgere har svært ved at forstå, det drejer sig bl. a. om hvornår man selv betaler og hvornår det er rimeligt, at vi skatteydere betaler. Ideologisk ser det ud til, at Venstre har det fint med at gennemtrumfe beslutninger, hvor man må stille spørgsmål ved, om det sker på en ordentlig og på et oplyst grundlag.
Borgmester Mogens Jespersen, MFK talte jvf. Avisen “dunder” til sine byrådskolleger, da man ikke kunne få svar på 27 spørgsmål vedr. Genoptræning.
Man kunne derfor forvente, at Borgmesteren ville anbefale, at sagen blev sendt tilbage til forvaltningen/udvalget, således byrådet kunne beslutte i ordentlighed og på et oplyst grundlag.
Det skete ikke, sagen om udlicitering er ideologisk for Venstre. Med den valgte model, betyder det sandsynlig fyring af op til 12 dygtige medarbejdere. Uforståeligt, da man havde muligheden for en model “Over- flow” der tilgodeser det bedste fra privat – og offentlig service.
Er det det, vi borgere i MFK ønsker? Jeg tror det ikke, min kones og min oplevelse som tilflyttere er, at god service og medmenneskelighed er kendetegnende for Kommunen. Det er derfor befriende, at Venstre allerede nu melder klart ud, inden kommunalvalget til november. De ønsker tilsyneladende privatisering/udlicitering frem for service/ordentlighed i sagsbehandlingen, det er ideologi ( eller politik når det er værst).
Mariagerfjord Kommune, beliggende omkring Danmarks smukkeste Fjord ud til Kattegat, skal efter min mening ikke styres af politiske ideologier, men af god service og ordentlighed med mennesket i centrum.
Det vil blive et stort tema i valgkampen til November og jeg forventer, der bliver holdt fokus på, hvorledes Genoptræningen forløber.