Debat

Læserbrev: Kære politikere i Mariagerfjord Kommune – hilsen en meget træt og frustreret medarbejder

Jeg skriver det her brev til jer som en Social og Sundhedsassistent der er ansat i en hjemmeplejegruppe i vores kommune, hvor jeg også er bosat.

Læserbrev: Kære politikere i Mariagerfjord Kommune – hilsen en meget træt og frustreret medarbejder
Foto: Airview Danmark
21. oktober 2024
Af Benedikte Jensen

Jeg er en af de mange SOSU´er i kommunen der hver dag går ud og kæmper for at forsøge og give vores borgere den hjælp de har brug for, og vi forsøger det bedste vi kan, at leve op til kommunens kvalitetsstandarter.

Jeg og mine kolleger er et lidt mærkeligt folkefærd, for ingen af os er ret gode til at passe på os selv når vi står over for et svækket menneske der har brug for hjælp. Vi kæmper til det sidste for vores borgere, og selv når der begynder at melde sig tegn på udbrændthed, omsorgstræthed og stress, så kæmper vi videre. Vi stopper faktisk først når vi enten bliver så syge at vi ikke længere kan hænge sammen, eller når vi mister håbet.

Når jeg møder ind på mit arbejde i denne tid og ser mine kolleger i øjnene, så kan jeg tydeligt se at håbet forsvinder mere og mere. Vi er blevet en meget dårlig udgave af os selv der bare forsøger at overleve, imens vi skal give vores borgere den pleje og omsorg som vi har taget en uddannelse for at kunne give, men som ikke længere er muligt fordi vi får flere og flere opgaver, og mindre og mindre tid grundet besparelserne. Det betyder at vores lunte er kortere, vi snerre ad vores kolleger, skælder ud på koordinatoren, og synes vores nærmeste chef er et kæmpe fjols. Vi er begyndt at pege fingre ad hinanden og hænger os mere og mere i små fejl, som giver dårligere arbejdsmiljø, som så igen skaber flere fejl. Samarbejdet imellem det kommunale og det regionale er til grin, og flere borgere bliver brugt som kastebold fordi de ikke passer ind i den kassetænkning som vores system er bygget op af.

Vi kommer til at se vores kære borgere som en opgave der skal løses, fordi der ikke er tid til at tage sig af mennesket bag de ydelser der er bestilt. Vi mister kampgejsten, og acceptere hurtigere og hurtigere et nej fra en borger, hvilket resulterer i at de en gang imellem ikke kommer i bad i flere måneder, eller stopper med at spise og drikke, fordi de selvfølgelig godt kan mærke på det personale der kommer, at vi faktisk ikke har tid til dem. Som en forsvarsmekanisme bliver vi mere og mere forråede for at kunne holde til at være i et fag, hvor der er en forventning om, at vi yder omsorg, men samtidig ikke bliver givet en ramme til, at det i praksis kan lade sig gøre.

Det er kun et spørgsmål om tid før der kommer en ny dokumentar der kan berette om de forfærdelige forhold som vores borgere lever under, og igen vil der sandsynligvis blive peget fingre ad medarbejderne. Det vil der fordi medarbejderne er det sidste led i det system som der burde være til for at passe på de svageste, og når vi fejler i den opgave, så tror borgerne og de pårørende at det er en dårlig medarbejder.

Men vi fejler KUN fordi I kære politikere vælger at bruge de penge som vi ved der er i kassen på alt muligt andet end på de mennesker som har mest brug for det.

Konsekvensen ses allerede flere steder i kommunen. Fraværsprocenten blandt personalet stiger, kvaliteten af plejen bliver ringere, borgerne og de pårørende går oftere til medierne i ren frustration, ildsjælene brænder ud, og mine kolleger siger op fordi de ikke vil lægge ansigt til den pleje som skulle udgøre det Mariagerfjord Kommune selv definerer som et værdigt ældre liv.

Jeg er slet ikke i tvivl om hvilken retning min finger peger når jeg bliver mødt af utilfredse borgere, pårørende og frustrerede kolleger. Jeg kan nemlig godt se at alle mine kolleger, mine koordinatorer og min nærmeste leder gør alt hvad der står i deres magt, inden for de rammer og vilkår som vi alle arbejder under, for at give borgerne den pleje som de har brug for. Kæden hopper bare af når man får serveret en spand lort, og får besked på at få det bedste ud af det.

Det lyder meget fint at vi har en MED system så vi som medarbejdere kan få medindflydelse og medbestemmelse på vores APSA-forhold, men oplevelsen er bare at det ikke fungere. Oplevelsen er bare at MED systemet mere bliver brugt for at informere om de beslutninger der bliver truffet ovenfra, og så for at kommunen kan vinge den boks af hvor der står at medarbejderne er blevet hørt.

Hilsen en meget træt og frustreret medarbejder

Indsendt af FOA på vegne af et medlem

Debat: Kære Pårørende

Læs også: Debat: Kære Pårørende