.
Af Thure Barsøe-Carnfeldt, Nybrogade 1, 9000 Aalborg
Gamle tiders Herremænd og Godsejere betragtede jo folkene som arbejdede i mark og stald som deres slaver. Hvad skulle de stakkels mennesker gøre, de kunne ikke bare drage bort fra de usle kår de var tilbudt.
Forud for stavnsbåndets indførsel ved lov i 1733, fandtes det tidligere stavnsbånd som også gik ud på, at fastbinde den menneskelige arbejdskraft til den enkelte Herremand som så kunne skalte og vralte med sine folk som det passede ham bedst. Flere steder fandtes den regel, at Herremanden havde retten til den første nat med karlens nye brud. Altså en grov udnyttelse af det danske folk som slaver. Hvor godsejere og Herremænd betragtede tyendet som deres private ejendom.
De Fleste af os i dag, er vel efterkommere af de danske slaver fra den gang, hvor en del af slaveriet i Danmark fandt sted samtidig med slaveriet i Vestindien.
Slaveriet i Vestindien blev i det store og hele gennemført med de danske kongers fulde godkendelse. De profiterede jo på sukkeret. Adelen, rigmænd og godsejere udførte det beskidte arbejde for kongen. Den gang fandtes der slavemarkeder over alt i verden hvor man kunne købe arbejdskraft.
I Danmark blev mængden af slaverne på landet vedligeholdt ved, at der løbende fødtes ny arbejdskraft blandt de karle og piger som var fæstet eller tvunget til at arbejde pål Godserne.
Skal der gives en undskyldning til slaverne på de Vestindiske øer, som i dag er frie. Så skal der også siges undskyld til mange af negerne i USA. Skal det gå helt retfærdigt til, så må det være den danske Adel, visse rigmænd, rederier og selveste kongehuset som skal fremføre denne undskyldning.
Det var dem som profiterede på sukkerslavere og det hjemlige slavebindings system, ikke det nuværende danske folk som i sin tid kæmpede sig ud af slaveriet.
