Læserbrev: Pas på vores fælles folkeskole!

Indsendt af: Udvalgsformand for udvalget Børn og familie i Mariagerfjord Kommune, Leif Skaarup, formand for Skolelederforeningen i Mariagerfjord, Arne Omar Sørensen, og formand for Mariagerfjord Lærerkreds, Dorte Carstens

Vi, udvalgsformand for udvalget Børn og familie i Mariagerfjord Kommune, Leif Skaarup, formand for Skolelederforeningen i Mariagerfjord, Arne Omar Sørensen, og formand for Mariagerfjord Lærerkreds, Dorte Carstens ser med bekymring på fremtiden for vores lokale skolevæsen.

Vi har velfungerende og gode skoler i Mariagerfjord, som dagligt skaber god undervisning for eleverne i kommunen. Men økonomien er under et stærkt pres. Det specialiserede område vokser og vokser samtidigt med, at også flere elever i almenskolen har brug for hjælp på grund af mistrivsel og faglige udfordringer.

Økonomiaftalen for det kommende år er nu faldet på plads med en udvidelse af servicerammen for kommunerne med 2,4 mia. kr. Det betyder i runde tal 20 mio. kr. i Mariagerfjord Kommunes kasse.
Det kan lyde af meget, men set i lyset af at kommunernes økonomi er under et enormt pres grundet inflation, det specialiserede handicapområde og en demografisk udvikling, der giver flere ældre og flere børn, så hjælper udvidelsen af servicerammen kun til at dække en lille del af de stigende udgifter.

Vi havde forventet en stram aftale, men er alligevel skuffede over manglen på muligheder og visioner i den aftale, der er præsenteret.
Der er ligesom sidste år ikke afsat penge til at håndtere stigende udgifter på det specialiserede socialområde, det er kun aftalt at arbejde videre med initiativer, der skal bidrage til at understøtte kommunernes styringsmuligheder på området.

Aftalen er bekymrende, ikke mindst fordi den kommer på et bagtæppe af store og gentagne besparelser på folkeskolen. Vi ser budgetoverskridelser i 87 ud af 98 kommuner, og mange steder har man måttet genåbne budgetterne blandt andet her i vores kommune, hvor der i øjeblikket arbejdes med at finde besparelser på børne- og familieområdet for 11,72 mio. kr. i igangværende år.

Samtidig står vi foran et år, hvor politikerne lægger op til en øget frisættelse af kommunerne og folkeskolen. Den frihed er et positivt skridt, men frihed kan ikke stå alene. Den vil altid forholde sig til en kontekst og til en økonomisk ramme. Skal vi have mulighed for at udvikle skolen, skal der være et økonomisk fundament til det. Ellers bliver der tale om en folkeskole, hvor der kun er plads til børn og unge, der ikke har særlige behov.

Vi flytter ikke på den økonomiaftale, der er landet men regeringen har også andre veje til at forbedre folkeskolens økonomi. Den kan jo anvende nogle af de ekstramidler i statskassen, og der er også finanslovsforhandlinger til efteråret.

Vi er nødt til som samfund at sætte ind, ellers fortsætter den onde spiral. Der er brug for indsatser, der kan skabe overskud og gribe børnene, inden mistrivsel udvikler sig til at være behandlingskrævende. Her ved vi, at tiltag som flere timer med to lærere, faste klasselærere og et bedre samarbejde om barnet på tværs af skole, hjem og PPR virker.
Medarbejderne i Mariagerfjord er dybt optagede af, hvad vi og de selv kan gøre for at udvikle undervisningen og praksis bedst muligt for at skabe de bedste betingelser for trivsel og læring for alle børn og unge, men det kan ikke stå alene.

Det kræver ressourcer at sætte ind med forebyggende indsatser, men det er langt dyrere at lade mistrivslen udvikle sig. Både for de enkelte børn og familier, for folkeskolen og for samfundet. Når vi ikke formår at gribe børn og unge, har det store konsekvenser – både menneskeligt og samfundsøkonomisk.

Selvom vi har gode skoler i dag, kunne vi allerede nu gøre det bedre med flere ressourcer.

Skal vi i fremtiden lykkes med en folkeskole for alle, en skole der er attraktiv for både elever, forældre og lærere, er det nødvendigt at samarbejde om at finde løsninger. Vi, politikere, skoleledere og lærere vil gerne være med til at skabe en bedre folkeskole og sikre, at alle elever kommer godt videre i livet det er det, vi hver dag går på arbejde for men vi kan ikke gøre det alene. Vi har brug for jeres (regeringens/folketingets) hjælp.