Debat
Læserbrev: Sognerådsvalg I Mariager? Danmarksdemokraterne og Kristendemokraterne holdes udenfor offentligt valgmøde.
Af Byrådskandidat for Danmarksdemokraterne Per Roth
I Mariager holder man stadig sognerådsvalg. I hvert fald bestræber man sig på, når man holder valgmøder, at byens borgere kun hører meninger fra folk, der bor indenfor Mariager skoledistrikt.
Det betyder, at man udelukker kandidater fra Danmarksdemokraterne og Kristendemokraterne som de eneste to partier. Jeg har set, at Jane Grøn fortæller, at det er af pladshensyn i panelet. Hvad nu, hvis man slettede de 2 udvalgte spidskandidater (som mig bekendt heller ikke er bosiddende i Mariager skoledistrikt?), og i stedet indbød en repræsentant fra de 2 manglende partier?
I den skole, jeg har gået i (men det var godt nok ikke Mariager Skole), ville det give samme resultat! I resten af kommunen er vi kommet videre. Her forventes det, at kandidater påtager sig ansvaret for hele kommunen, og man kunne måske forvente, at der på et vælgermøde netop ville komme nogle ting frem, som øvrige kandidater kunne have gavn af at vide noget om?
Jeg synes, det er en meget dårlig beslutning, som Jane Grøn og Mette Bay Velling, Cittaslow har truffet. De er selv er en del af panelet for henholdsvis socialdemokraterne og Venstre, og jeg synes, det er vigtigt, at Mariagers borgere ved, at grunden, til at Danmarksdemokraterne og Kristendemokraterne ikke er repræsenteret i panelet, skyldes, at vi ikke må komme, fordi vi ikke har kandidater, der er bosiddende i Mariager skoledistrikt.
Dette er et debatindlæg, en pressemeddelelse eller et læserbrev, der afspejler skribentens personlige holdning. Vi byder alle synspunkter velkommen, så længe de overholder straffeloven og presseetiske retningslinjer. Har du en mening, du gerne vil dele? Send den til os!
Læs også: