Debat
Læserbrev: Sommersus i Bramslev Bakker – Må man dryppe lidt malurt i bægeret?
Af Werner Raundrup Elhauge, 9240 Nibe
Hvordan kan det være at grænsen for om der overhovedet bliver bare en krone til udsatte børn i Mariagerfjord Kommune er på hele 1.000.000,- dkr. De endte med absolut ingenting at få…
Ville det ikke have været en del mere fair at afsætte en PROCENTDEL af det indkomne beløb, således at man faktisk oplevede at man både støttede arrangementet og de udsatte børn? Det andet lugter desværre lidt af bondefangeri, hvor man på plakaten har de udsatte børn, men bagved i virkeligheden bruger hver en krone i Adventure Danmark ApS. Det forekommer mig at være en skidt praksis…..
Den lokale forening BROEN i Mariagerfjord Kommune der bl.a. arbejder med netop udsatte børn, havde set frem til en donation, men fik et stort rundt NUL fra arrangementet.
Og så lige en sidste ting: Når man donerer, får man pænt at vide at man er med til at støtte børnene, og først når man har doneret og vil følge med i hvor meget der er samlet ind til børnene, kan man så pludselig læse at det først er det beløb som ligger OVER en million som overhovedet kan komme i betragtning. Ja, man skal være mere end vågen for at opdage når der prydes med lånte fjer…
Undskyld mig meget – men det giver mig en lidt dårlig smag i munden…
Er der andre der har det lidt på samme måde?
Dette er et debatindlæg, en pressemeddelelse eller et læserbrev, der afspejler skribentens personlige holdning. Vi byder alle synspunkter velkommen, så længe de overholder straffeloven og presseetiske retningslinjer. Har du en mening, du gerne vil dele? Send den til os!
I dette indlæg er tegnsætningen og enkelte ord blevet ændret af redaktionen for at skabe bedre sammenhæng og forståelse.
Læs også: