Politik

Læserbrev: Tilskudsordningen til pasning af egne børn: en vigtig mulighed for familierne

Læserbrev: Tilskudsordningen til pasning af egne børn: en vigtig mulighed for familierne

Læserbrev: Tilskudsordningen til pasning af egne børn: en vigtig mulighed for familierne
14. juni 2023
Af Redaktion

Indsendt af: Laura Holm, Jens-Henrik Kirk og Christian Johnson byrådsmedlemmer for Konservative

Mariagerfjord Kommune har de seneste snart 2 år haft succes med tilskudsordningen til pasning af egne børn. Vi har på nuværende tidspunkt 57 børn i alderen 0-2 år, der nyder godt af, at de kan være hjemme – lidt længere sammen med deres primære omsorgsperson. Ti af disse familier er blevet interviewet om tilskudsordningen og betydningen heraf, og alle evalueringer er meget positive, hvilket understøtter, at det er værd at fortsætte med.

Vi mener, at den tidlige fase af et barns liv er særlig vigtig for barnets udvikling og trivsel, og derfor bør familier have det frie valg og mulighed for at tilbringe ekstra tid sammen i denne periode. Ved at fastholde tilbuddet for denne aldersgruppe sikrer vi, at forældre kan tage sig af deres spæd- og småbørn derhjemme, hvilket kan have en positiv indvirkning på deres relation og barnets første leveår.

Vi er ikke de eneste, som synes, at dette er en god vare at have på hylden, når vi skal fastholde eller tiltrække børnefamilier. Aalborg Kommune har netop vedtaget at implementere denne tilskudsordning, som træder i kraft den 1. august, og Rebild samt Randers udbyder også muligheden. Det viser med al tydelighed, at flere kommuner ser værdien i at støtte familierne i deres valg af pasning af egne børn, og det indikerer, at tilskudsordningen kan være et konkurrenceparameter i forhold til den bosætningsstrategi, som vi kommunalt er ved at udarbejde. Det er tydeligt, at denne mulighed imødekommer et behov, som flere og flere familier benytter sig af.

Et hjertebarn og en bosætningsstrategi
Det var en konservativ mærkesag, som vi tidligere fik med i budgetforhandlingerne. Og det er fortsat et hjertebarn for os. Ordningen er truet grundet besparelser, men vi vil gøre, hvad vi kan, for at sikre, at denne ordning fortsat er tilgængelig for de familier, der ønsker det.
Det er vigtigt at understrege, at tilskudsordningen ind til videre ikke påvirker kommunens daginstitutioner eller betaling for tomgangspladser det er blot penge, der følger barnet, som i vores optik er rigtig god familiepolitik.

Tilskudsordningen kan også have en forebyggende dimension, idet flere børn dermed begynder senere i daginstitution. Det kan potentielt skabe en stærkere tilknytning og en mere stabil start på barnets liv. Forskning viser også, at tidlig tilknytning til forældre har afgørende betydning for barnets sundhed og udvikling på lang sigt, så dette vil blot understøtte barnets trivsel yderligere.

Det er vigtigt, at vi i Mariagerfjord tilbyder fleksible pasningsmuligheder, der imødekommer familiernes forskellige behov. Tilskudsordningen til pasning af egne børn er et sådant alternativ, og det har vist sig at være succesfuld her og andre steder derfor skal vi naturligvis værne om den mulighed.

Ansøgning om kommunegaranti: Als Fjernvarmeværks kommende projekt

Læs også: Ansøgning om kommunegaranti: Als Fjernvarmeværks kommende projekt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

×

Vær med i vores Julekalender og vind præmier

Ansøgning om kommunegaranti: Als Fjernvarmeværks kommende projekt

Læs også: Ansøgning om kommunegaranti: Als Fjernvarmeværks kommende projekt