Politik
LÆSERBREV: Udsigt til noget ragelse
.Af HC Wilsom Mariager Hvad er det letteste, at bygge en vej eller at genskabe et landskab?Samtaler af denne art er svære at håndtere, fordi det på fornuftens plan skaber flere spørgsmål end det giver svar. Er det sandt, at vejprojektet udenom Mariager skal iværksættes, som led i en trafikpolitisk studehandel? Tanken om en Omfartsvej […]
.
Af HC Wilsom Mariager
Hvad er det letteste, at bygge en vej eller at genskabe et landskab?
Samtaler af denne art er svære at håndtere, fordi det på fornuftens plan skaber flere spørgsmål end det giver svar.
Er det sandt, at vejprojektet udenom Mariager skal iværksættes, som led i en trafikpolitisk studehandel?
Tanken om en Omfartsvej har været fremme før, men skrinlagt, fordi den blev anset som u-realistisk, og u-økonomisk.
Har erhverv og virksomheder råbt og skreget på en ny trafikåre?
En kendt trafikforsker stiller sig undrende ved behovet for Omfartsvejen.
Udviklingen indenfor industrien peger i retning mod Hobro for placering og distribution via Motorvejen. Er den analyse rigtig?
Den planlagte Omfartsvej skærer stort set igennem uberørt natur.
En natur som vil ændres for bestandig.
Alle store anlægsprojekter berører naturen, og skaber altid en hed og følelsesmæssig debat?
De fleste projekter har været nødvendige for samfundets udvikling.
Er denne Omfartsvej (i hel eller amputeret tilstand) nødvendig for lokalsamfundets udvikling?
Kan den på sigt blive en gevinst? og blive et resultat af en visionær beslutning eller vil et stykke natur blive ofret på den magtpolitiske skuespils alter med et ligegyldigt pennestrøg, og ressourcer ødes bort på et overflødigt prestigeprojekt. Penge som kunne være brugt langt mere fornuftigt. På menneskelig trivsel?
Omfartsvejen er et meget tvivlsomt projekt, og politikerne skal tænke sig nøje om før de beslutter sig til, om de skal eller ikke skal sætte det projekt i værk.
Hvad er det sværeste, at bygge en vej eller at genskabe et landskab?
– og spørgsmålene hober sig op, og svarene svinder ind.