Læserbrev: Viste du dette om energien i EU?

.
Af Jess V. Laursen
Regionsrådsmedlem i Region Nordjylland

Øerne i EU kan være værdifulde afprøvningsområder for skalérbare bæredygtige energiløsninger i den nærmeste fremtid

Det Europæiske Regionsudvalg bemærker, at innovativ og bæredygtig energiomstilling forudsætter en gennemgribende ændring af hele energisystemet produktion, transmission og forbrug med direkte virkning for infrastrukturen, markedet, miljøet og samfundet. Det er en anledning til at opbygge et mere sikkert, fair og gennemsigtigt energimarked, skabe grænseoverskridende netværk, forbedre adgangen til og distributionen af vedvarende energi, tackle energifattigdom og sikre rettighederne for forbrugere og prosumenter i energisystemet.

-Vi i Regionsudvalget bifalder Kommissionens initiativer, herunder “kul- og kulstofintensive regioner under omstilling” og “ren energi for EU’s øer”, hvis sigte er at yde støtte og teknisk bistand til sårbare regioner, hvis karakteristika gør denne omstilling vanskeligere og hastende.

-Og det skal bemærkes, at der i dag er 41 kulregioner i 12 EU-lande, og at kulsektoren repræsenterer ca. 240.000 direkte job i kulminer og kulkraftværker samt omkring 215.000 indirekte job. Udvalget efterlyser på den baggrund passende støtte for at opretholde forsyningssikkerheden i regioner, der undergår systemiske ændringer, og for at mindske de negative sociale og økonomiske aspekter af omstillingen.

Kul er en hård kerne, som er dannet af døde dyr og planterester. Kullets dannelsesproces starter ved, at rester fra planter og døde dyr havner på bunden af et gammelt havområde. Fordi sten, ler og sand med tiden har lagt sig oven over resterne og lukket for tilførslen af ilt, så har resterne ikke kunne rådne. Det er en længere proces at danne kul. Først bliver resterne til tørv, dernæst brunkul og til sidste rent kul. Kul ligger i lag i jorden, der kan være helt op til tre meter tykke, og det kan ligge ned til en kilometer under jordens overflade. Man får kullet ved at bryde det eller grave det op af jorden.

I Danmark får seks ud af ti danskere deres varme vand fra et kræftvarmeværk, som oftest fyrer med kul. Danmarks undergrund indeholder ikke kul og derfor importeres alt det kul, danskerne forbruger. I gennemsnit bruger hver dansker 1,3 ton kul om året.
-Energi udvundet fra kul står får 20-25 pct. af det totale energiforbrug i Danmark. (2015)

Kul udleder meget CO2, så det kan ikke kategoriseres som miljøvenligt brændsel.

-Der er over 2.200 beboede øer i Europa med i alt 12 millioner indbyggere som er særlig berørt af energiomstillingen, da de lider under en kombination af høje energipriser og stor afhængighed af fossile brændstoffer. Samtidig kan øer være værdifulde afprøvningsområder for skalérbare bæredygtige energiløsninger med henblik på overgang til et fossilfrit system og begrænsning af den nuværende inerti med hensyn til subsidier til fossile brændstoffer

Tænker du også på hvor energien skal kommer fra i Fremtiden ?
Og det er mange mennesker der også skal igennem en omstilling til nye arbejdsområder i fremtiden !