.
Af Klaus Hansen
Det var onsdag i efterårsferien, hvor de unge havde mulighed for at spille CS:GO og nerf-gun-kamp mod hinanden.
– Der blev arrangeret en turnering i både CS:GO og nerf-gun, hvor der var fokus på at de unge kom til at spille mod hinanden istedet for hvem der vandt. Det bød på mange intense kampe og nerf-gun kampene fik især pulsen op på mange af deltagerne, fortæller Udviklingsmedarbejder i Firkløverhallerne Rudi Rye Kristensen.
Der var sørget for gode sandwich og frugt, så alle inklusiv instruktørerne kunne holde hele dage. Alt i alt en meget vellykket dag, som de håber at kunne lave flere af fremover.