Landmænds marker bliver til levende laboratorier

Markerne rundt om på landets gårde er ikke længere kun steder, hvor der dyrkes afgrøder. De er i stigende grad også blevet levende laboratorier.

Det viser ny forskning fra Aarhus Universitet, hvor forskere har undersøgt, hvordan data fra landmændenes egne marker kan bruges til at skabe ny viden og bedre beslutninger i landbruget. Med moderne landbrugsmaskiner, GPS-teknologi og udbyttemålere bliver der hver dag indsamlet store mængder data om blandt andet udbytte, gødning og dyrkningsmetoder.

Forsøg i virkelighedens marker

Traditionelt har meget landbrugsforskning været baseret på kontrollerede forsøg på forskningsstationer. De forsøg er fortsat vigtige, men de afspejler ikke altid de komplekse forhold, som landmænd møder i hverdagen på deres egne marker.

“Landmænd har altid eksperimenteret. Det nye er, at vi nu kan indsamle og analysere data på en måde, som gør erfaringerne langt mere værdifulde for både forskning og praksis,” siger Takashi Tanaka, tenure track adjunkt ved Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet.

Han er hovedforfatter på en ny oversigtsartikel, der samler viden fra mere end 100 internationale studier om markforsøg og moderne dataanalyse.

Data skal omsættes til handling

En af de store udfordringer er at skelne mellem effekten af en bestemt dyrkningsmetode og den naturlige variation, der findes i jordbund, klima og markforhold.

Ifølge forskerne kan avancerede statistiske modeller, bayesianske metoder og maskinlæring få en større rolle i fremtidens landbrug. Metoderne kan hjælpe med at håndtere usikkerheder og give landmænd et bedre grundlag for at vælge dyrkningsstrategier.

“I landbruget kan vi aldrig fjerne usikkerheden. Vejret ændrer sig, priserne ændrer sig, og biologiske systemer er komplekse. Derfor har vi brug for værktøjer, der kan håndtere usikkerhed i stedet for at ignorere den,” siger Takashi Tanaka.

Også relevant for mindre landbrug

Selv om præcisionslandbrug ofte forbindes med store og teknologisk avancerede bedrifter, peger forskningen på, at metoderne også kan få betydning for mindre landbrug.

Nye digitale værktøjer, smartphones og enkle sensorer kan gøre det lettere for flere landmænd at indsamle data fra egne marker. Dermed kan fremtidens landbrugsforskning i højere grad blive skabt i samarbejde mellem forskere, rådgivere og landmænd.

“Fremtidens udfordring handler ikke kun om at indsamle flere data. Det handler om at omsætte data til bedre beslutninger. Det er dér, det store potentiale ligger,” siger Takashi Tanaka.