Nyheder

Leder bliver seniorkonsulent

.Den mangeårige leder af Mariagerfjord Bibliotekerne, Hans Ulrich Hansen, har ønsket at blive løst fra ledelsesopgaverne med virkning fra årsskiftet. Derfor har kommunen indgået en frivillig senioraftale med Hans Ulrich Hansen. – Det betyder heldigvis ikke, at vi skal sige farvel til Hans Ulrich. Han stopper som bibliotekschef, men han fortsætter i Mariagerfjord Kommune som […]

Leder bliver seniorkonsulent
4. oktober 2015
Af Redaktion

.
Den mangeårige leder af Mariagerfjord Bibliotekerne, Hans Ulrich Hansen, har ønsket at blive løst fra ledelsesopgaverne med virkning fra årsskiftet.

Derfor har kommunen indgået en frivillig senioraftale med Hans Ulrich Hansen.

– Det betyder heldigvis ikke, at vi skal sige farvel til Hans Ulrich. Han stopper som bibliotekschef, men han fortsætter i Mariagerfjord Kommune som seniorkonsulent på biblioteket og han vil fortsat løse mange af de opgaver, han varetager i dag, forklarer Joan Kamstrup, der er Kultur og Fritidschef i Mariagerfjord Kommune.

Hun uddyber, at det har altid været en fornøjelse at arbejde sammen med Hans Ulrich Hansen og at han er meget respekteret af både medarbejdere og kommunens borgere.

– Netop derfor er jeg også glad for, at Hans Ulrich fortsætter med at arbejde i vores kommune.

Joan Kamstrup oplyser, at der snarest muligt vil blive nedsat et ansættelsesudvalg, der skal udarbejde et nyt stillingsopslag.

– Og så håber vi, at det lykkes os at få ansat en ny leder i starten af 2016. Der er mange spændende udfordringer og opgaver at tage fat på. Samfundet digitaliseres mere og mere og forventningerne til bibliotekerne ændres i takt med det, slutter Joan Kamstrup.

Skab et venligt fristed til pindsvin i din have

Læs også: Skab et venligt fristed til pindsvin i din have

Tilmeld dig vores nyhedsbrev