Hobro og omegn
Leg og lær livredning i Hobro Svømmehal i efterårsferien
Tag familien med i Hobro Svømmehal når TrygFondens LivredderPatrulje lægger vejen forbi den 18. oktober for at lege med børnene og lære dem om livredning.
Sammen med svømmehallens egne livreddere sætter LivredderPatruljen gang i sjove lege og udfordrende vandøvelser, og de viser, hvordan man redder sig selv og andre i vandet. Alle svømmehallens gæster kan prøve at hoppe i vandet med en redningsvest på, padle på et rescue board, bjærge en livredningsdukke og meget mere.
LivredderPatruljen glæder sig til at inspirere både børn og voksne til at prøve kræfter med livredning og til at bruge livredderudstyret i tårnene for at øge sikkerheden og trygheden i vandet.
LivredderPatruljen besøger Hobro Svømmehal den 18. oktober kl. 14-16.