Nyheder
Leif Skaarup indtræder i bestyrelsen for Destination Himmerland
Leif Skaarup indtræder i bestyrelsen for Destination Himmerland
Af Klaus Hansen
Byrådet i Mariagerfjord Kommune skulle på byrådsmødet den 24. august 2022 udpege en erhvervs repræsentant til bestyrelsen for Destination Himmerland.
På byrådsmødet indstillede Borgmesteren til Byrådet, at Leif Skaarup udpeges som erhvervs repræsentant til bestyrelsen for Destination Himmerland. Et forslag som fik hele byrådets opbakning.
Det bliver min opgave som udpeget grundet mit arbejde som direktør for Mariager Saltcenter, at repræsentere turisterhvervet i Mariagerfjord kommune ind i Destination Himmerland. Der vil jeg have fokus på, at bidrage med mine erfaringer til udviklingen af Himmerland som destination som helhed, udvikling og forbedring af den servicering Destinationen har i forhold til turistaktørerne i vores område, så det giver mening at være partner og ikke mindst arbejde for turister der vælger at komme til vores område for en god oplevelse og servicering, fortalte Leif Skaarup til fjordavisen.nu lige efter mødet.
Byrådet udpegede i det konstituerende møde 9. december 2021 erhvervs- og turisme repræsentanter til bestyrelsen for Destination Himmerland. Som erhvervs repræsentanter blev Casper Hestbech og Peter Hansen udpeget, og Bo Gregersen blev udpeget som turisme repræsentant.
Som følge af, at Casper Hestbech ikke mere er tilknyttet turismeerhvervet i Mariagerfjord Kommune, skulle Byrådet udpege ny erhvervs repræsentant og bestyrelsespladsen tilfaldt altså viceborgmester Leif Skaarup (A).
Læs også: