Mariagerfjord og omegn

Lillejuleaften bliver der ”trængsel og alarm” på danske veje

.Pressemeddelelse: Det tegner til, at lillejuleaften bliver julens største rejsedag i år. I år falder juleaften en tirsdag, og det kan sprede juletrafikken lidt ud. Sådan lyder vurderingen fra flere trafikeksperter.Juleaften falder på en tirsdag i år, og dermed forventer vi, at rigtig mange danskere holder fri mandag den 23. december, og får rejserne overstået […]

Lillejuleaften bliver der ”trængsel og alarm” på danske veje
2. december 2013
Af Redaktion

.
Pressemeddelelse:

Det tegner til, at lillejuleaften bliver julens største rejsedag i år. I år falder juleaften en tirsdag, og det kan sprede juletrafikken lidt ud. Sådan lyder vurderingen fra flere trafikeksperter.
Juleaften falder på en tirsdag i år, og dermed forventer vi, at rigtig mange danskere holder fri mandag den 23. december, og får rejserne overstået inden den 24. december. Samlet betyder det, at presset på vejtrafikken bredes mere ud i år, og det betyder alt i alt, at vi forventer, at juletrafikken glider forholdsvist nemt, siger Helene Kærsgaard, fagkoordinator for trafikinformationen hos Vejdirektoratet. Hun vurderer, at de to største rejsedage i år bliver den 23. og den 26. december.
Ingen gener af vejarbejde i Trekantsområdet

Den samme melding kommer fra Sund & Bælt Holding A/S, der driver Storebæltsforbindelsen.

“Vi forventer størst trafik den 23. december og den 26. december. Der kommer lidt mere præcise prognoser på vores hjemmeside, når vi nærmer os julen, siger Lene Gebauer Thomasen, kommunikationschef hos Sund & Bælt Holding A/S. I de tidligere år har omkring 150.000 biler passeret Storebæltsforbindelsen i juledagene.
Fra Vejdirektoratet lyder meldingen, at det får positive konsekvenser for især de jyske og fynske julebilister, at de store vejprojekter ved henholdsvis Vejlefjordbroen og på Vestfyn er færdiggjorte for i år.
Trafikken plejer at være tættest i tidsrummet mellem klokken 11.00 20.00 den 23. december. Vil man mindske risikoen for at sidde i kø, så skal man rejse enten tidligere eller senere, siger Helene Kærsgaard, der midt i december offentliggør en mere detaljeret prognose, som bliver tilgængelig på Vejdirektoratets hjemmeside: www.vd.dk.

God plads på vejen juledag
Til gengæld er der god plads på tankstationerne i juledagene. Hos energiselskabet OK, der har godt 600 tankstationer i hele landet, oplyser man, at antallet af tankninger er lavt i juledagene.
Antallet af tankninger selve juleaften og juledag ligger betydeligt under gennemsnittet for december. Det er dage, som ofte tilbringes sammen med familien, og der køres ikke så meget, siger Lene Bonde, der er kommunikationschef i OK.

Ingen stress i lufthavnen
Mens det er lillejuleaften, som forventes at blive den hektiske på landjorden, så er der mest pres på Københavns Lufthavn i Kastrup nogle dage forinden.
“Vores prognoser siger, at den 19. og 20. december bliver de travleste dage op til jul med hhv. ca. 73.000 og 76.000 passagerer. Når det så er sagt, vil jeg gerne understrege, at ordet hektisk ikke er et ord, vi knytter til juletrafikken, for til sammenligning havde vi flere dage i sommer, hvor det samlede passagertal rundede 90.000 og i den sammenhæng er 73-76.000 jo ikke travlt,” mener Søren Hedegaard Nielsen, pressechef hos Københavns Lufthavne A/S.

Nyt forsyningsselskab i Mariagerfjord Kommune fra januar

Læs også: Nyt forsyningsselskab i Mariagerfjord Kommune fra januar

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Mariagerfjord og omegn

Se flere artikler
×

Vær med i vores Julekalender og vind præmier

Nyt forsyningsselskab i Mariagerfjord Kommune fra januar

Læs også: Nyt forsyningsselskab i Mariagerfjord Kommune fra januar