Nyheder Livet skal leves med open-air koncert på Bernadottegården i Hadsund.
Af Klaus Hansen Onsdag den 24. august er der open-air koncert for ældre og alle andre interesserede i Mariagerfjord Kommune. Det foregår kl. 18.00 ved Bernadottegården i Hadsund og er ganske gratis. Sammen med frivillige i Hadsund har Mariagerfjord Kommune arrangeret en open-air-koncert for de ældre og andre interesserede. Arrangementet finder sted onsdag den 24. […]
Af Klaus Hansen
Onsdag den 24. august er der open-air koncert for ældre og alle andre interesserede i Mariagerfjord Kommune.
Det foregår kl. 18.00 ved Bernadottegården i Hadsund og er ganske gratis.
Sammen med frivillige i Hadsund har Mariagerfjord Kommune arrangeret en open-air-koncert for de ældre og andre interesserede. Arrangementet finder sted onsdag den 24. august kl. 18 ved Bernadottegården i Hadsund.
Arrangementet udspringer af kommunens værdighedspolitik, som forventes at blive vedtaget af byrådet i juni. Et af temaerne i værdighedspolitikken er livskvalitet, som handler om, at der skal skabes gode rammer for socialt samvær for de ældre – både for at forebygge ensomhed, men også grundlæggende for at give de ældre gode oplevelser. Livet skal nemlig fortsat leves, når man bliver ældre, som det lyder i forbindelse med Fremtidens Plejecenter i Mariagerfjord Kommune.
Open-air-koncerten er også en del af et bredere samarbejde mellem kommunen og det frivillige foreningsliv i et forsøg på at skabe noget sammen til glæde for de ældre og andre interesserede. Mariagerfjord Kommune vil gerne skabe noget nyt med borgerne i kommunen, og samtidig er det en af målsætningerne med Fremtidens Plejecenter, at plejecentrene i højere grad bliver åbnet op for det omkringliggende samfund.
Vi vil rigtig gerne drage andre ind i et samarbejde, som handler om at skabe et godt liv for de ældre og give dem nogle gode oplevelser. Derfor er vi også så glade for, at blandt andet Hadsund Håndværker- og Borgerforening har lagt nogle frivillige kræfter i at gøre open air til en mulighed for de ældre, siger Thorbjørn Aagaard.
Hadsund Håndværker- og Borgerforening, der med stiftelsesåret 1884 er den ældste af de nuværende foreninger i Hadsund. Håndværker- og Borgerforeningen har haft en afgørende indflydelse på udviklingen af byen Hadsund, så vi ser det som en naturlig opgave at bakke op om arrangementet Musik i Hadsund, og vi håber, at vi alle må få en dejlig aften i de flotte omgivelser, siger formand Leif Ringkær.
.