Mariagerfjord og omegn
LO-partnerskabsaftale: to bliver til een
.www.mariagerfjord.dk fortæller: Kommunen har længe samarbejdet med a-kasserne under LO om indsatsen for ledige over 30 år og de sygemeldte.Partnerskabsaftalerne, som de hedder i daglig tale, bliver nu formelt samlet under ét, så den koordinerende indsats bliver yderligere styrket. Aftalen bliver underskrevet mandag den 16. december.Ekstraordinært punkt på dagsordenenMødet i den politiske styregruppe bagom partnerskabsaftalerne […]
.
www.mariagerfjord.dk fortæller:
Kommunen har længe samarbejdet med a-kasserne under LO om indsatsen for ledige over 30 år og de sygemeldte.
Partnerskabsaftalerne, som de hedder i daglig tale, bliver nu formelt samlet under ét, så den koordinerende indsats bliver yderligere styrket. Aftalen bliver underskrevet mandag den 16. december.
Ekstraordinært punkt på dagsordenen
Mødet i den politiske styregruppe bagom partnerskabsaftalerne har et ekstraordinært punkt på dagsordenen. De parallelle samarbejdsforløb mellem a-kasserne under LO og Mariagerfjord Kommune, omkring ledige i første ledighedsperiode og fagforbundenes sygemeldte medlemmer, bliver samlet i ét sammenhængende aftaleskrift.
Dét er der flere gode grunde til, for en fælles partnerskabsaftale rummer en række fordele:
A-kasserne afholder fortsat de lovpligtige jobsamtaler med de ledige i den første ledighedsperiode. På den måde samarbejder jobcenter og a-kasser om den tidlige indsats.
Mere smidige overgange fra sygdom til ledighed og omvendt.
Tættere dialog om konceptudvikling af rette tilbud til samarbejdsaftalens målgruppe. F.eks. er nyoprettet CV-forløb netop resultat af tæt dialog mellem kommune og a-kasser.
Generel effektoptimering af arbejdsgange med fokus på den enkelte borger.
Øget vidensdeling mellem Jobcenter Mariagerfjord og a-kasserne omkring arbejdsmarkedet i almindelighed. Herunder vil partnerskabsaftalen understøtte ønsket om stærkere virksomhedsnær kontakt med det lokale erhvervsliv både hvad angår fastholdelse og rekruttering.