Mariagerfjord og omegn
LOF klar med kursusprogrammet
.LOF klar med kurser, foredrag og tur til Den Blå Planet Knap er det sidste af forårets kurser hos LOF Mariagerfjord afsluttet, før sæson 2013-14 ligger klar på LOF´s hjemmeside. Vi er stolte over at vi her i juni måned har 73 kursustilbud klar med muligheden, at næste sæsons kursister allerede nu kan tilmelde sig, […]
.
LOF klar med kurser, foredrag og tur til Den Blå Planet
Knap er det sidste af forårets kurser hos LOF Mariagerfjord afsluttet, før sæson 2013-14 ligger klar på LOF´s hjemmeside.
Vi er stolte over at vi her i juni måned har 73 kursustilbud klar med muligheden, at næste sæsons kursister allerede nu kan tilmelde sig, lyder det stolt fra skoleleder Jan Vestergaard. Og når vi supplerende hertil har 11 foredrag at byde på, er udbuddet så bredt at der er lidt for enhver smag.
LOF er særdeles stærk på udbud af kurser indenfor sundhed, og det skyldes ikke mindst et tæt samarbejde med Hjerteforeningen Mariagerfjord, hvor hjertemotions hold i både Hobro og Hadsund er særdeles populære. Og vort gode forhold til og samarbejde med kommunens sundhedsområde udmærker sig ved, at LOF også har tider i det nye sundhedshus i Hadsund i den kommende sæson.
Blandt nyhederne på sundhed er der bækkenbundstræning, som mange borgere har behov for, og hvor kvinder ikke ser problemer med at melde sig til bækkenbundstræning, er det straks værre med mændene. At tale om inkontinens og potensproblemer er tabuemne, og jeg tror at flere vil være motiverede for at gøre noget ved disse problemer, hvis vi kunne udbyde bækkenbundstræning for mænd og med mandlig underviser, siger Jan Vestergaard, og jagten på ham er vi i fuld gang med. Helle Gotved er også kommet til Mariagerfjord, dog er det i form af vor egen underviser Birret, der er uddannet Gotved bevægelsespædagog.
Igennem mange år har LOF samarbejdet med Arden Svømmehal omkring deres varmtvandsbassin og dette samarbejde udvider vi i den kommende sæson med flere tilbud, både i vand og i Hallens andre lokaler. Her må man ind på hjemmesiden og finde tilbuddene, da ikke alle er på plads lige nu, siger Jan Vestergaard.
På kursussiden har et nyt spændende samarbejde med Falslevgaard Mølle givet os mulighed for tilbud som bagekursus og læring af, hvordan man anvender zoneterapi, ligesom det nye spændende Rawfood har fundet vej til programmet, både i form af foredrag og kursus.
Flagskibene i den kommende sæson bliver helt sikkert Hjertehøjskolen som udbydes af de 3 hjerteforeninger i Himmerland med LOF som teknisk arrangør, og det er et ønske mange har fremsat overfor mig de seneste år, lyder det fra Jan Vestergaard. Og endelig skal Mariagerfjord borgerne have muligheden for at opleve Nord Europas største akvarium, Den Blå Planet som ligger på Amager i København. Vi har sammensat en 2 dages tur, hvor vi også har indlagt rundvisning i Folketinget med frokost i snapstinget.
Jan Vestergaard afslutter med budskabet, at såfremt man mangler kursustilbud i sæsonprogrammet er mobil nr. 2447 9969 åben for forslag, ligesom potentielle undervisere også er velkommen til at kontakte os.